Annonce
Ugeavisen Odense

Direktør for Odense Havn: Forureningen er minimal

Carsten Aa, direktør i Lindø Port of Odense, forsikrer, at der er tale om minimal forurening fra de tre store skibe inderst i Odense Havn. Foto: Michael Bager
Lindø port of Odenses direktør forstår bekymringen omkring tre langtidsparkerede skibe i Odense Havn, men forsikrer, at det ikke er skibets motorer, der kører i døgndrift.

Odense: - Jeg kan sagtens følge, at man bekymrer sig om miljøet, og det gør vi bestemt også i Lindø port of Odense. Derfor vil jeg gerne understrege, at den støj, man kan høre, stammer fra en lys- eller en elmotor sat til en generator. Det er ikke skibets motor med 15.000 hestekræfter, der kører døgnet rundt, siger Carsten Aa, direktør for Lindø port of Odense.

Han pointerer, at det kun er det ene af de tre skibe, der har en generator kørende, som leverer strøm til de to søskendeskibe.


Annonce

Vi har den helt klare holdning, at det er almen medmenneskelighed at åbne havnen for skibe, så søfolk ikke skal ligge månedsvis ude i rum sø

Carsten Aa, direktør i Lindø Port of Odense


- Generatoren leverer udelukkende strøm til at opretholde almindelige funktioner i skibet. Altså til mandskabet om bord, så de har varme i kahytten og kabyssen. Det er helt normalt at gøre det på den måde, og uden at kende de præcise tal, er jeg ret sikker på, at forureningen er minimal, fordi der er tale om nyere skibe, der skal leve op til mange strenge krav, siger Carsten Aa og tilføjer, at der i området omkring Odense Havn dagligt kører mange hundrede busser og lastbiler, der hver især udleder lige så megen Co2 som skibsgeneratoren.

Alligevel kan han godt følge, hvorfor det vækker opmærksomhed, at de tre skibe efterhånden har tilbragt knap otte måneder i Odense Havn.

- Normalt ligger skibene til kaj i få døgn, mens de laster eller losser, men på grund af corona er disse offshore-skibe forhindret i at være aktive. Vi har den helt klare holdning, at det er almen medmenneskelighed at åbne havnen for skibe, så søfolk ikke skal ligge månedsvis ude i rum sø, siger Carsten Aa.

Usædvanlig situation

Direktøren for Lindø port of Odenses bifalder Åløkke-borgeren Jesper Knudsens opfordring om at investere i et landstrømsanlæg.

- Vi er allerede i gang med at undersøge mulighederne, men det er lidt mere kompliceret end som så og koster mere end den nævnte million kroner for Odense Havns vedkommende. Vi skal også huske på, at det er helt usædvanligt, at skibe ligger til kaj så længe. Det anede vi ikke, da disse skibe ankom, siger Carsten Aa.

Han kender naturligvis til landstrømsanlægget i Faaborg samt de store investeringer i strømanlæg i Aarhus og København, hvor især krydstogtskibe kræver enorme mængder strøm.

- Det giver uden tvivl mening for Odense Havn at overveje landstrømsanlæg, men vi kunne have stået i en situation, hvor vi havde brugt flere millioner kroner på eltilslutninger, og så var de omtalte skibe væk efter en måned. Ingen vidste eller ved, hvor længe pandemien varer, så når vi træffer den slags beslutninger, handler det om have fokus på den lange bane, siger Carsten Aa.

Det er ikke kun danske havne, der har fokus på strøm og grøn el. Det er en tendens i hele verden, præcis som bilbranchen har fokus på omstilling fra benzin- og dieselmotorer til hybrid- og elbiler.

- Der sker store teknologiske fremskridt for tiden, men der er stadig ingen skibe, man ”lige” propper en forlængerledning i. Det er kompliceret at få strømmen fra kraftværkerne ud på havnene, men når det sker, skal skibene naturligvis tilsluttes strøm. Især de skibe, der skal ligge længere tid.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Langstrakt fjernvarmearbejde: Mere kø i vente på i forvejen trafikeret vej midt i Odense

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Rekordhøjt antal børnefamilier søger julehjælp i Odense: Dansk Folkehjælp mangler en million kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Legendarisk Odense-kor genopstår:  Filharmonisk Kor Fyn får premiere i Domkirken

Skibhus Avisen

Teater i forstaden: Seden har fået en kulturoase

Ugeavisen Odense

Landsby vil genoplive forladt købmand: Lokale folk har givet over en kvart million kroner

Dalum Hjallese Avis

Dennis ramte plet igen: Anden danmarksrekord inden for få uger og nu skal han til EM

Ugeavisen Odense

Folk strømmer i teatret: Juleforestilling er den bedst sælgende i flere år

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Hanne rykker sin butik ind i nyt, centralt Odense-kvarter: - Det er en stor beslutning og meget grænseoverskridende

Ugeavisen Odense

Juleglæde: Malerfirma forærer overskydende mad fra julefrokost til herberg i Odense

Lokalavisen Nordvest

Mogens er Rex: Skulle have sunget for paven, men så blev paven skudt

Ugeavisen Odense

Vind Elvis billetter: Henrik Busborg & The Devils spiller på Dexter, vind billetter til koncerten

Ugeavisen Odense

Blomsterbutik: Kærlighed til blomster i Nørregade

Skibhus Avisen

Baggårdsbutikken hjælper mennesker og sælger brændt ler: - Vi er meget mere end vores diagnose

Ugeavisen Odense

VM oplevelse: Mads Elholm har med stor succes skiftet tennisketsjer ud med padelbat

Skibhus Avisen

55-årige Susanne har været hundefrisør siden hun var 14 år: En kunde kommer helt fra Gilleleje med sin hund

Ugeavisen Odense

Forkæl din hund: Læderprodukter til hunde, jagt og heste, og et godt samarbejde med indiske kvinder

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Ugeavisen Odense

Populært special- og mikrobageri lukker: - Det er tid til at prøve kræfter med noget nyt

Ugeavisen Odense

Odense Letbane bekræfter forsinkelse: Åbning udskudt til foråret

Ugeavisen Odense

Ødelagt af stress: Pia var så presset af stress, at hun mistede hukommelsen og bare græd og græd

Ugeavisen Odense

Red Barnet søger: Sara elsker at være frivillig formand for Red Barnet Odense, som søger en frivillig projektleder

Ugeavisen Odense

Naboer vidste bedre end kommunen - uønsket endestation droppet: - Det kunne vi godt have fortalt dem

Annonce