Annonce
Ugeavisen Odense

Direktør græmmes over billeder af forladt fabrik: - Vi må have nedrevet dele af bygningerne

Betonfabrikken set nede fra slisken. Foto: Kristian Isaksen
En forladt betonfabrik i Højby har ligget øde hen i snart fire år. Det fik en læser til at undre sig over, hvad fremtiden mon vil bringe for den gamle Unicon-grund.

Højby: I februar 2018 åbnede Unicon Danmarks største færdigbetonfabrik i Tietgenbyen, hvilket overflødiggjorde de to øvrige fabrikker i Odense - den ene på havnen, den anden i Højby.

Havne-afdelingens skæbne var hurtigt afgjort. Den indre del af Odense Havn har været under hastig forandring det seneste årti med et opblomstrende væld af boliger og grunden ved Pakhuskajen fulgte derfor helt oplagt i de samme fodspor.

Et helt anderledes efterspil ventede den omtrent 60.000 kvadratmeter store matrikel i Højby. Den står der nemlig endnu.

Annonce

- I første omgang valgte vi at lade fabrikken stå i tilfælde af, at vi fik brug for en backup, men siden åbningen i Tietgenbyen, har produktionen kørt gnidningsfrit og det blev aldrig aktuelt at genstarte i Højby. Siden har vi oplevet en corona-pandemi efterfulgt af en stærk vækst i byggebranchen, så jeg må tilstå at vores tanker ikke har været så meget på vores tidligere fabrikker, fortæller administrerende direktør i Unicon, Jan Søndergaard Hansen.

Ud fra de billeder, avisen har været så venlige at fremsende, må jeg konkludere at vi må nedrive dele af ejendommene, så de ikke fortsat skæmmer området og ikke udgør en risiko for beboerne. Det vil nok ske i 2022. Derudover er der ingen umiddelbare udsigter for grunden.

Jan Søndergaard Hansen

Men hvad skal der så ske, spørger en læser her næsten fire år senere. Det enkle spørgsmål viderebragte avisen til direktøren.

Boliger?

- Ud fra de billeder, avisen har været så venlige at fremsende, må jeg konkludere, at vi må nedrive dele af ejendommene, så de ikke fortsat skæmmer området og ikke udgør en risiko for beboerne. Det vil nok ske i 2022. Derudover er der ingen umiddelbare udsigter for grunden. Der har været nogle henvendelser fra potentielle købere, men ikke så attraktive, at vi vil rykke på det. Vi har ikke travlt - lige nu står grunden bare og samler værdi, siger Jan Søndergaard Hansen, som ikke er afvisende for, at fremtiden kan bringe det måske mest forudsigelige bud på banen.

Den forladte fabrik set oppefra. Boliger er ikke noget umiddelbart utopisk bud på, hvad arealet i fremtiden kunne rumme, eftersom parcelhuskvarterer i forvejen breder sig ud i hele Højby, som det ses her. Foto: Stefan Sommer Jagd

- Vi har nedlagt andre fabrikker rundt om i Danmark, som er blevet opslugt af byerne. Her er grundene blevet til boliger. Hvis det kunne lade sig gøre her, vil jeg da synes, det er spændende. Jeg ved jo, at der breder sig parcelhuskvarterer ud ved Hollufgaardsvej, hvor vi ejer en forladt gård, der sagtens kunne blive en indkørsel til området. Jeg har tænkt tanken, men det kræver, at kommunen har samme interesse - ellers kan vi intet stille op. Der er både motorvej og øvrig industri at tage hensyn til, når man planlægger nye boliger, så det må vi i givet fald finde løsninger på.

Beton-chefen beretter yderligere, at hvis fabrikken skulle vise sig at være generende for lokalbefolkningen, vil man se på løsninger.

- Hvis der er en generel utryghed forbundet med de tomme bygninger, påhviler det selvfølgelig os at reagere på det. Det kan betyde yderligere nedrivning af fabrikken.

Note: Avisen fik af Jan Søndergaard Hansen lov til at bevæge sig ind på den forladte og aflåste industrigrund for at tage billeder til belysning af fabrikkens nuværende forfatning, men kan af hensyn til private interesser ikke publicere billederne i dette medie.

Annonce
Dalum Hjallese Avis

De tre mænd her elsker deres "ekstra" hus: - Der er ingen, der tjener penge på det. De penge, vi får ind, bliver brugt

Annonce
Ugeavisen Odense

- Du skal holde dig væk: Jens bøvler med muldvarpe, men kommunen forbyder ham at tage affære

Annonce
Ugeavisen Odense

Børn i fokus: Castingbureau søger 3-12-årige til model- og filmarbejde

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nordvest

Den yngste var 0, den ældste var 82: Fem generationer deltog i barnedåb

Ugeavisen Odense

EM-helt privat: Mathias Gidsels kæreste var utilfreds

Ugeavisen Odense

Når julelysene slukkes, tændes farverne i Brandts Klædefabrik: - Vi vil skabe en levende by i mørket

Ugeavisen Odense

Odense Zoo tænder igen for lysene: Sender gæsterne på en tur dybt under havets overflade

Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Dalum Hjallese Avis

Erhvervsdrivende har valgt: Bellinge har fået en borgmester

Ugeavisen Odense

Skisæsonen skydes i gang: Danmarks største skioutlet kommer til Odense

Ugeavisen Odense

Landsbyånden var ikke nok: Borgerne gav tusindvis af kroner til den lokale købmand - hurtigt var pengene væk

Ugeavisen Odense

Sune lider samme skæbne som sine fem forgængere: Købmandsbutik går konkurs igen, igen

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Ugeavisen Odense

Podcast: Idyllisk café genåbner, kendt bager-kæde udvider, lyslevende klædefabrik og to unikke butikker, du bør kende

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Annonce