Annonce
Ugeavisen Odense

Direkte fra Hollywood: D-liste-kendisser markedsfører Teater Momentum-forestilling

Tara Reid i færd med at anbefale forestillingen Katastrofe... en forestiling hun aldrig har set - og formentlig aldrig kommer til at se. Foto fra Youtube
En stribe amerikanske kendisser med falmende stjernestøv som Tara Reid, Macy Gray og Lindsay Logans mor er lige nu med i markedsføringen af Teater Momentums kommende forestilling ”Katastrofe”. Læs forklaringen her.
Annonce

1999 var et stort år for Tara Reid og Macy Gray. 2019 knap så stort.

Begge er en del af den en markedsføringskampagne for Teater Momentums kommende forestilling ”Katastrofe”, der lige nu kører på de sociale medier. Med i kampagnen er også en stribe andre d-liste kendisser som Lindsay Lohans mor og Britney Spears kæreste.

Det skyldes ikke, at kendisser har et forhold til hverken Teater Momentum eller forestillingen, forklarer kunstnerisk leder og instruktør Niels Erling.

- Katastrofe er en undergangsforestilling set i lyset af amerikansk populærkultur. Alle var stjerner, dengang jeg var teenager. Nu er de nået bunden, når man sådan kan få dem til at markedsføre hvad som helst – selv en teaterforestilling i Odense. Der er noget herligt apokalyptisk over at opdage, hvor billigt det er at købe reklameindhold hele vejen fra gode gamle Hollywood, siger instruktøren.

Budgettet til seks videohilsner lander i omegnen af 475 dollars – lige over 3.000 danske kroner – i alt.

- Man forestiller sig jo, at de lever i kæmpe mansions og kører i store biler. Men man kan købe videoer fra dem for et hurtigt swipe med visakortet. Det er utroligt, hvor billigt, de er til salg. Da jeg sad og bestilte dem havde jeg det nærmest som om jeg var med i et afsnit af Black Mirror, siger Niels Erling.

Han forklarer, at han altid har haft en stor fascination af popkulturens æstetik.

- Jeg mener virkelig ærligt, at jeg synes der er et kæmpe kunstnerisk potentiale i udforskningen af noget så overfladisk som D-listen i Hollywood. Hvis man skærer det her ind til benet, så fortæller de her videoer jo både en smuk og rørende historie om ex-kendte mennesker, der holder deres berømmelsesdrøm i live ved at vinke lidt på kamera til dem, der måtte kunne huske dem – og samtidig er det jo en skræmmende indblik i en influencer-kulturen: kapitalismens reneste form, hvor alle er til salg – endda skræmmende billigt.

Katastrofe har premiere på Teater Momentum 23. november og spiller frem til 21. december. Forestillingen er anden del af Niels Erlings trilogi, Undergangen, der undersøger verdens undergang gennem populærkulturelle prismer. Forestillingen suppleres af en vegansk julefrokostmenu.

Macy Gray hittede i 1999 med hittet "I Try". Hun forsøger stadig - på lidt andre måder. Foto fra Youtube.
Annonce

Se D-listen folde sig ud herunder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce