Annonce
Ugeavisen Odense

Drømmen lever: Michael Torp flyttede hjem til far og mor for at udleve drømmen som selvstændig restauratør

Michael Torp, indehaver af Mr. Torp i Vintapperstræde. Pressefoto
Michael Torp solgte huset, flyttede hjem til far og mor, for at have så få udgifter som overhovedet muligt, da han ville udleve drømmen som restauratør i Odense.

I December 2017 åbnede Michael Torp frokostcaféen Mr. Torp i Vintapperstræde 47. Han havde nogle få måneder forinden solgt sit hus i Odense, hvor han havde boet ca. to år.

- Min store drøm var at skabe mit eget lille hyggelige frokoststed i Odense. Sådan en opstart koster mange penge, og jeg ønskede ikke at være i lommen på nogen banker, så det overskud jeg fik på salget af huset, blev skudt ind i virksomheden. Derfor kunne jeg åbne uden at skylde penge væk, siger Michael.

Frokostanretning hos Mr. Torp. Pressefoto

Men det betød så også at han måtte flytte hjem og bo hos sine forældre, hvilket bare skulle være for en kort periode, indtil Mr. Torp forhåbentligt gav overskud.

Annonce

- Det er da altid noget specielt noget at skulle flytte hjem til sine forældre når man en gang har forladt reden. Men det betød at jeg slap for husleje og udgifter til mange andre ting, som man har som boligejer eller lejer. Det gav mig en økonomisk sikkerhed, og så er jeg så heldig at mit forhold til min mor og far er fantastisk, så jeg flyttede hjem, siger Michael.

Mr. Torp blev skudt i gang, og Michael har knoklet dag ud og dag ind lige siden. Så i januar 2020 var regnskaberne så gode, at nu mente Michael at det var på tide at finde en lejlighed og flytte hjemmefra igen.


Jeg levede jo på en sten. Jeg boede gratis hjemme og min bror hjalp mig med at betale for nyt inventar i forretningen

Michael Torp


- Jeg havde fået en lejlighed på hånden, og stod sådan set og var klar til at flytte ind, da Corona historierne fra Kina begyndte at fylde medierne. Dengang var der ingen der regnede med at det ville ramme os, ja sågar ramme hele verden. Men jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg havde en dårlig mavefornemmelse, og jeg er jo lidt forsigtig, så jeg droppede lejligheden og blev boende hjemme hos min familie. Og det har jeg på ingen måde fortrudt, for som vi alle ved, så kom corona til Danmark. Som restauratør måtte jeg lukke ned i foråret, derfor var jeg rigtig glad for at jeg ikke havde nogen dyre banklån og at jeg boede gratis hos mine forældre, siger Michael.

Mr. Torp og de andre restauranter genåbnede efter en nedlukning, og så skulle det vise sig at der blev travlt i den lille frokostcafé.

- Det var som om at alle danskere spiste ude, eller købte take away. Det kunne jeg også mærke. Jeg havde forrygende travlt gennem hele sommerperioden, til trods for at der ingen udenlandske turister var i byen. Men danskerne, ja og især odenseanerne var rigtig søde til at købe mad, siger Michael.

Nu gik det bare rigtig godt for Mr. Torp. Og han så frem til den travl juletid. Men ak, endnu engang drillede corona virussen, og caféen måtte ligesom alle andre danske restauranter og caféer lukke ned i starten af december.

- Det var et hårdt slag da vi endnu engang skulle lukke. Nu havde jeg lige mærket interessen for Mr. Torp, og så skulle vi lukke. Og jeg stod med en masse råvare, og en masse gløgg som jeg havde regnet med jeg skulle sælge til de handlende i byen i den søde juletid, siger Michael.

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget kunne Michael erfarer.

- Jeg stod med en masse gløgg, så jeg besluttede mig for at lave gløggen, stille mig ud på gaden og se om jeg kunne få gang i lidt salg. Ligeledes gik jeg i gang med at lave norske klejner, og kombinationen af gløgg og norske klejner, solgt på gaden, blev den største succes. Jeg fik udsolgt af gløgg på få dage, og her mener jeg udsolgt. Det tog mig ganske få dage at sælge al den gløgg jeg havde regnet med at sælge gennem hele december. Og ligeledes oplevede jeg en kæmpe interesse og stort salg af norske klejner, så jeg kunne egentlig ikke klage, siger Michael.

Mr. Torps populærer fastelavnsboller. Pressefoto

Og ved fastelavnstid satte han gang i fremstillingen af hjemmelavede fastelavnsboller, de blev også en kæmpe succes.

- Jeg solgte en dag 250 fastelavnsboller, hvilket var vanvittigt. Og endnu sjovere var det at folk lagde en masse billeder ud på deres instagram profiler, hvilket var med til at gøre god reklame for Mr. Torp, siger Michael.

Nu skulle regnskabet gøres op, og det blev det gjort to gange. For efter første udregning kunne hverken Michael eller hans revisor forstå de gode regnskaber.

- Jeg levede jo på en sten. Jeg boede gratis hjemme og min bror hjalp mig med at betale for nyt inventar i forretningen. Så selvfølgelig skal jeg takke hele min familie for at Mr. Torp er kommet godt igennem corona krisen, men aligevel blev regnskaberne så gode at jeg nu igen er ved at flytte for mig selv. Der er penge på kontoen til det, og fremtiden ser lys ud, hvis folks interesse for Mr. Torp fortsætter, siger Michael.

Onsdag den 21. april genåbner Mr. Torp. Frokostcaféen er blevet renoveret, der er nyt gulv og kommet maling på væggene.

- Jeg glæder mig for vildt til at have gæster i caféen igen, og til at have lange dage herinde igen i Vintapperstræde, hvor vi nu må have servering både inde og ude, siger Michael.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce