Annonce
Ugeavisen Odense

Dropper det sikre job for at leve af drømmen: Martin går all-in på Cykelvasken Odense

Martin Olander Andersen i gang med at fikse en racercykel - dem er der ellers ikke mange af, men den nu fuldtidsdedikerede cykelvasker håber at kunne få kontakt til cykelklubber, der gerne vil smide nogle penge for at pleje den mange tusinde kroner dyre maskine. Foto: Kristian Isaksen
Det begyndte mere på hobbyplan end som en nødvendig indtægtskilde. Men Martin Olander Andersen satser nu alt på, at Cykelvasken Odense skal udgøre hans eneste indkomst.
Annonce

Skt. Klemens: Det var en vild drøm - grænsende til det utopiske - som Martin Olander Andersen fortalte avisen om tilbage i foråret 2019.

Han havde fået sløjfet to af sine ugentlige arbejdsdage ved postvæsenet for at hellige sig sin vision om at vaske og pleje cykler.

Det gik godt de første måneder. Over al forventning faktisk. Men at gøre det fuldtid.

Nej. Det var for langt ude. Var det ikke? Der ville da ikke være et stort nok kundegrundlag. Ville der?

Spørgsmålene boblede rundt i hans indre. I virkeligheden kunne kun tiden vise, om der var perspektiv i forretningsmodellen i mere end 15 timer om ugen.

Eller om der overhovedet var kunder, når opstartsbølgen først var fladet ud.

For nyligt analyserede han på de forgangne 18 måneder med Cykelvasken Odense.


Ville jeg blive helt til grin? Der var ikke andet for end at finde ud af det. For jeg kunne mærke, at det var det, jeg ville, men jeg havde brug for min kone til at skubbe mig ud over kanten. Hun sagde, vi nok skulle klare den. Løbende er jeg blevet bekræftet i, at hendes skub var det rigtige.

Martin Olander Andersen


- Der har været flere perioder, hvor jeg faktisk ikke kunne følge med. Jeg blev nødt til at gøre op med mig selv, om jeg ville sige nej til kunder eller forsøge at kaste mig ud i det fuldtid. Jeg valgte sidste mulighed.

Annonce

Cykelsmed inde over

Det er godt og vel en måned siden, at Martin Olander Andersen skruede op for vaske-blusset. Og han beretter, at det er gået helt fornuftigt.

Der findes ikke den væske, der kan gavne cyklen, som Martin Olander Andersen ikke har. Foto: Kristian Isaksen

- Folk vil stadig gerne have deres cykel vasket og i takt med, at jeg er blevet mere fortrolig med cyklerne, har jeg også kunnet påtage mig arbejde, der ligger ud over den oprindelige opgave. Det er småreparationer - udskiftning af kassette, bremseklodser, kæde - den slags ting. Og så er der de tungere opgaver, som jeg sender videre til min samarbejdspartner Torben ved Trill Ind i Højby. Han hjælper der, hvor jeg ikke kan. Og nogen vil måske sige - hvorfor så gå til Martin? Fordi der ikke er en cykelsmed i Skt. Klemens, og jeg skal nok sørge for at få den fragtet til Højby og hjem igen, fortæller han og medgiver, at det giver en vis tryghed.

- I begyndelsen måtte jeg afvise folk, der troede, jeg også var mekaniker. Nu kan jeg give folk, det de vil have.

Annonce

Et godt koneskub

En af cykelvaskerens store kvaler i den spæde begyndelse, var frygten for at komme til at se dum ud. For var der overhovedet bud efter hans ekspertise?

- Ville jeg blive helt til grin? Der var ikke andet for end at finde ud af det. For jeg kunne mærke, at det var det, jeg ville, men jeg havde brug for min kone til at skubbe mig ud over kanten. Hun sagde, vi nok skulle klare den. Løbende er jeg blevet bekræftet i, at hendes skub var det rigtige. Jeg får kunder, der fortæller, at jeg er blevet anbefalet af andre, og jeg har haft flere kunder flere gange. Det tolker jeg da som om, at jeg gør et godt stykke arbejde, siger han og tilføjer, at han dog er blevet overrasket over kundetypen.

Det er lidt af en hule på kontoret - hvilken mand ville ikke elske det her? Foto: Kristian Isaksen

- Jeg har selv en passion for racercykler, så jeg troede egentlig, det var den type cykler, jeg ville se mest til, fordi det jo er dem, der traditionelt går mest op i cyklerne. Men dem ser jeg stort set intet til. Det er citybikes, der kommer ind. Det er også ganske fint. Det var bare ikke det, jeg havde regnet med, griner han.

Annonce

Forlæng levetiden

Hvorfor vil du det her?

- Jeg kan godt lide at gøre ting bedre. Og jeg elsker cykler. Jeg kunne stå ovre i skuret hele dagen og helt glemme tiden, og inden jeg går i seng, kan jeg mærke, at det kribler i mine fingre for at komme i gang. Det her med at kunne toptune den, så den bliver som ny, finder jeg stor tilfredsstillelse i. Nogen vil nok sige, at en vask og et par småjusteringer ikke giver en ny cykel, men det er tæt på. Jeg har selv en racercykel, som jeg købte i 2002. Jeg ved ikke, hvor mange tusinde kilometer, jeg har tilbagelagt på den, men ved at pleje den og undgå rust, vil jeg påstå, den er som ny. Der er en grund til, at jeg stadig har den. Så du får ikke en ny cykel, nej. Men levetiden på den kan forlænges mange gange. Det er min erfaring.

Du kan læse mere om Fyns eneste professionelle cykelvask på cykelvaskenodense.dk - som altså udfører andre opgaver end dem, der involverer klud, viskestykke og sæbe.

Der vaskes - men mange opgaver har udvidet repertoiret. Foto: Marton Nemeth
Cyklerne står klar fra morgenstunden ved Cykelvasken Odense. Foto: Martin Olander Andersen
Trøje med virksomhedslogo er selvfølgelig et must. Foto: Kristian Isaksen
Cykelvasken Odense ved Martin Olander Andersen. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce