Annonce
Ugeavisen Odense

Du kommer aldrig til at fortryde den tid, du brugte på dine børn

Tegning: Gert Ejton

Lige nu er jeg i en periode af mit liv, hvor jeg dagligt bliver tisset og skidt på og skreget ind i hovedet. Jeg bliver frataget min nattesøvn og kan knap nok gå på toilet uden at blive overvåget.

Bare rolig - på trods af de torturtenderende elementer, jeg bakser med i min hverdag, så skriver jeg ikke disse linjer fra Abu Ghraib-fængslet. Jeg skriver dem fra mit hjem.

Og jeg får i øvrigt rigeligt at spise. Jeg kan bare ikke altid selv bestemme, hvornår jeg får maden.

I mit hjem bor for tiden en diktator. Det kommer han formodentligt til de næste mindst 17 år. Jeg håber dog, at han undervejs ændrer syn på relationen til sine forældre. Det gør han nok.

Det er et menneskes cyklus i en nøddeskal. Bliv undfanget, voks med eksponentiel hastighed i din moders indre, bliv født, hold dine forældre i et jerngreb og opfør dig som Solkongen, løsn grebet om et par år, skab glæde, skab bekymring, bliv voksen, få børn, gennemgå den samme behandling, du gav dine forældre.

Ovenstående betragtninger taget in mente burde jeg være løbet skrigende bort. Selvfølgelig vil jeg nødigt have lort på fingrene fra tid til anden. Slet ikke andres. Helst vil jeg også gerne konsekvent sove mere end fire timer hver nat.


Hvis du er så umådeligt driftig og ikke kan sidde stille, så finder du nok et par projekter i barselsperioden at kaste dig over - og måske lærer du noget nyt om dig selv.


Men jeg har valgt Jakob, og jeg har valgt lang barsel. Jeg kender masser af mænd, der gerne vil have barnet, men undgår barslen. De nævnte årsager spiller en væsentlig rolle. Andre siger: ”Barsel - det er ikke noget for mig.”

En valid grund. Ikke alle er født med et pædagogisk hjerte. Og man er trods alt far for barnet resten af livet, uanset hvis varetægt barnet er i de tre måneder, der kunne have været dine.

Da jeg var på barsel med min førstefødte, skal jeg blankt erkende, at der var perioder, hvor dagtimerne føltes langsommelige. Men som de tre måneder udfoldede sig og efterhånden nåede vejs ende, kunne jeg pludselig se den indre mening med mine fastlåste dage.

Silja og jeg kom tættere på hinanden. Vores bånd blev stærkere, og jeg følte, jeg kendte hende bedre. Fik bedre føling med hendes signaler, kunne mærke, at hun opsøgte mig i et større omfang, end da det var mor, der fyldte klart mest.

En sådan relation kan ikke prissættes. Den er uvurderlig.

De aftryk, vi satte i hinandens tilværelser dengang, vil måske kunne mærkes i hver af os resten af livet.

Hvis den prægning kan vise sig så gavnlig, som jeg håber og tror for en far/barn-relation, er tre måneders intensivt ophold med dit eget kød og blod dit livs bedste investering.

Tag den tid, du med loven i hånden har ret til at have med dine børn. Selvom det kan føles kedeligt. Hvis du er så umådeligt driftig og ikke kan sidde stille, så finder du nok et par projekter i barselsperioden at kaste dig over - og måske lærer du noget nyt om dig selv.

Det kan vel indkapsles kort og godt.

Du kommer aldrig til at fortryde den tid, du tilbragte med dine børn, men du vil måske begræde den tid, du var fraværende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce