Annonce
Ugeavisen Odense

Efter hjertestarter-ballade i Bellinge: F24 åbner for alle sine hjertestartere i landet

Tankstationen F24 i Bellinge, hvor den indespærrede hjertestarter hænger. Den vil dog snart blive fuldt ud tilgængelig for offentligheden. Foto: Kristian Isaksen
En hjerteløbers mislykkede forsøg på at få adgang til en indelåst hjertestarter i Bellinge resulterer nu i, at F24 gør alle sine hjertestartere tilgængelige. En fantastisk nyhed, lyder det fra Trygfonden.
Annonce

Bellinge: En hjertestarter på den lokale F24-tankstation i Bellinge har den forgangne uge tiltrukket sig usædvanligt megen negativ opmærksomhed.

Ja, faktisk er det ikke selve hjertestarteren, der har slået en lille flig af den generelle befolkningstryghed på de bellingske breddegrader.

Det har skabet, hvori apparatet er opbevaret. Det er låst og det fandt hjerteløberen Tobias Kaarsbo først ud af, da nøden var allerstørst.

Han fik aldrig fat i hjertestarteren og misbrugte potentielt afgørende minutter ved det aflåste skab, før han måtte give fortabt.

Hjerteløberen fortalte historien, om sin mislykkede redningsaktion til avisen, der videregav oplevelsens detaljer til Q8 - F24's moderselskab.


Der er ingen, der køber hjertestartere med onde hensigter. Når den er låst inde, handler det nok om, at ejeren vil beskytte den, men det kan vise sig i den værste situation at have store konsekvenser, når tiden tikker af sted.

Grethe Thomas


Brændstoffirmaets reaktion var forventelig.

- Der er selvfølgelig ingen idé i at have en hjertestarter hængende, som ikke kan benyttes, lød det fra kommunikationschefen.

En intern evaluering blev søsat og efter en snak med leverandøren af maskinerne stod åbenbaringen klar.

- Åbne skabe er bestilt til alle F24-stationerne, lød det i en mail.

Annonce

- Det er jo fantastisk

På landsplan giver det i alt 24 tankstationer. I Odense er to inkluderet - den i Bellinge og den i Sanderum.

- Det er jo fuldstændig fantastisk, udbryder Grethe Thomas, der er projektchef i Trygfonden med ansvar for Hjertestarter-netværket, da avisen ringer for at få hendes reaktion.

Hjertestarter-sagaen kort fortalt

Tobias Kaarsbo modtog om formiddagen mandag 7. september en anmodning om akut hjertehjælp via sin hjerteløber-app. Han takkede ja til missionen.

Appen gav anvisninger til en tilgængelig hjertestarter, der var placeret længere væk, end den Tobias Kaarsbo havde i tankerne - nemlig den, der hænger på tanken.

Han ignorerede appen, men opdagede til sin skræk, at hjertestarteren var låst inde og da han kontaktede alarmcentralen, som instrueret i ruden på det aflåste skab, fandt han ikke svar.

Ingen vidste tilsyneladende noget om den fire-cifrede kode og da Tobias Kaarsbo havde spildt to minutter bestemte han sig for at løbe videre til den angivne hjertestarter, der var låst op.

Da han nåede frem til den endelige destination var lægebil og ambulance allerede fremme.

Efterfølgende ønskede Tobias Kaarsbo at dele sin historie, så lignende situationer kan undgås. Han medgiver, at han skulle have fulgt appens korrekte instruktioner, men erklærer sig samtidigt uforstående over, at hjertestartere overhovedet kan være bag lås og slå, da det langtfra er sikkert, at det er en hjerteløber, der kan vise sig at få brug for apparatet.

Efter en intern evaluering er Q8 nu kommet frem til, at alle F24-stationerne skal have døgnåbne hjertestartere.

Hendes primære opgave er i en nøddeskal at optimere mulighederne for at redde liv uden for hospitalerne. Det er hverken op til hende eller Trygfonden at bestemme hvilke hjertestartere, der er tilgængelige døgnet rundt, og hvilke der er bag lås.

Det er suverænt ejeren af den enkelte hjertestarter, der træffer beslutningen.

- Vi er glade hver gang en ny hjertestarter bliver tilføjet vores netværk - endnu gladere, når den er grøn. Vi er sat i verden for at redde liv og i en tilspidset situation har en person med hjertestop de bedste forudsætninger for at overleve, hvis alle hjertestartere er tilgængelige hele tiden.

Annonce

En tak til Tobias

Projektchefen har en mistanke om, at flere røde hjertestartere derude har gode vilkår for at blive grønne - men ofte handler et farveskift om manglende overvejelse.

- Der er ingen, der køber hjertestartere med onde hensigter. Når den er låst inde, handler det nok om, at ejeren vil beskytte den, men det kan vise sig i den værste situation at have store konsekvenser, når tiden tikker af sted.

- Nogle gange er der behov for, at der bliver sat billede på en situation, og her er casen fra Bellinge jo meget sigende. Hvis ikke han havde stået der, og hvis ikke avisen havde reageret på hans opråb, så ville F24 ikke være blevet bevidste om, at der kan opstå problemer. Nu har de valgt den løsning, som Trygfonden bifalder allermest. 24 oplåste hjertestartere på én gang - det er en god sjat. Det kan være eksemplet her spreder ringe i vandet, så flere røde bliver grønne, siger hun håbefuldt, og roser Tobias Kaarsbo.

Hjerteløberen Tobias Kaarsbo delte i første omgang sin historie for at gøre opmærksom på den uheldige situation, der kan opstå ved aflåste hjertestartere - men der kom nu meget godt ud af den dumme oplevelse. Foto: Kristian Isaksen

- Flot, at du tør stå frem. Nogen vil måske sige, at problemet aldrig var opstået, hvis han bare var løbet til den anviste hjertestarter, der var tilgængelig. Men han fulgte sin umiddelbare impuls og opdagede en revne i systemet, som nu er blevet udbedret. Tak for det, Tobias, siger Grethe Thomas.

Avisen graver fortsat i at finde ud af, hvad der gik galt, da Tobias Kaarsbo forgæves henvendte sig til alarmcentralen og spildte mindst to minutter i aktionen for at redde liv. Det ligger dog fast, at fejlen ikke kan spores tilbage til F24. Læs mere i avisen i næste uge.

Grethe Thomas, projektchef i Trygfonden med ansvar for Hjertestarter-netværket. Foto: Trygfonden
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Best of Odense: Gense showet og se alle vinderne i kategorierne her

Ugeavisen Odense

Dyrskuechefen er megastolt

Ugeavisen Odense

Klumme: Mit Odense

Annonce