Ikke alle helte bærer kapper, nogle bærer boksehandsker.
Shahbaz Alsam og resten af det frivillige korps i Vollsmose Boxing er den slags helte.
Derfor er Vollsmose Boxing årets vinder af Pindle-prisen, der blev uddelt lørdag af ved Best Of Odense i Odeon.
Vollsmose Boxing vinder for sit dedikerede arbejde med ikke kun at skabe de bedste boksere – også de bedste mennesker.
Der gør man blandt andet gennem i et stort frivilligt arbejde, der langt ud over det sportslige. Vollsmose Boxning er nemlig mere end boksning. Foreningen møder de unge mennesker i øjenhøjde og bidrager til, at der ikke alene dannes dygtige boksere, men også dannede unge mennesker, som bliver styrket i troen på sig selv, tager ansvar og viser sig selv og omgivelserne respekt.
Som en del af den sociale indsats inddrages forældrene i børnenes foreningsliv, og der afholdes ugentligt en lektiecafé, så medlemmernes skolekundskaber styrkes, så alle aspekterne af hverdagen fungerer. Efter en del efterspørgsmål fra kvinder i området valgte Vollsmose Boxing fra August 2018 at starte Fitness hold op for kvinder.
Og det er netop i det store frivillige arbejde, at juryen til Pindle-prisen havde fundet begrundelser nok til at give prisen til Shahbaz Aslam, cheftræner for Vollsmose Boksning. Prisen og de 20.000 kroner blev overrakt af Poul Kjærgaard, der er chefredaktør for Fyens Stiftstidende og dermed også Ugeavisen Odense, der står bag Best of Odense. I alt blev der uddelt 17 priser i Odeon lørdag aften, men Pindle-prisen er den eneste, der har bundet en kontant præmiere på sig.
Shahbaz Aslam og Vollsmose Boxing er i øvrigt ikke ukendt med priser. I 2018 blev han kåret til Årets Leder af Danmarks Bokse Union. Samme år vandt Vollsmose Boxing Odense Kommunes Ildsjælepris.
For lige at sætte en flot krølle på halen, der kun konsoliderer beslutningen om at overdrage bokseklubben, den fine hæder - og ikke mindst pengene - blev lederen nomineret til Årets Forbillede ved DR's awardshow Sport 2018 kun overgået af Jesper Nøddesbo og klubben selv var blandt tre nominerede til Danskernes Idrætspris.