Annonce
Ugeavisen Odense

Endelig! Nu er Odenses bymidte bundet sammen igen: - Tak til alle borgerne, der har levet med ombygningen

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og Jesper Nygård, direktør i Realdania, hjalp hinanden med at binde bånd mellem Overgade og Vestergade, mens to draq queens agerede konferencier for de mange fremmødte på pladsen mellem de to gader. Foto: Jon Bøge Gehlert
Det største byomdannelsesprojekt i Odenses historie kulminerede tirsdag, da smørhullet mellem Vestergade og Overgade officielt blev åbnet. Næsten en milliard kroner er pumpet ind i projektet. Et spektakulært projekt, mener Realdania.

Odense: Det begyndte med en vejspærring en juni-nat, og en juli-eftermiddag blev der bogstavelig talt bundet sløjfe på syv års massiv omdannelse af Odenses bymidte.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og Realdanias direktør, Jesper Nygård, mødtes på en scene mellem Overgade og Vestergade og bandt i fællesskab - efter lidt fumleri - sløjfe på et rødt bånd, som var trukket hele vejen fra Overgade i den ene ende og Vestergade i den anden.

- Det her er et af de mest spektakulære byomdannelsesprojekter i nyere tid, sagde Jesper Nygård fra scenen.

Annonce
Vue over den nye plads mellem Overgade og Vestergade. Billedet er taget over Overgade i retning mod Vestergade. Foto: Peter Krogh Frausing

- Tak til alle borgerne, der har levet med ombygningen i de syv år. Jeg var her for syv år siden, og nu er jeg her igen for at være med til at åbne byen. Odense bliver igen bundet sammen.

Tidligere borgmester Anker Boye (S) placerede en vejspærring på den gamle Thomas B. Thriges Gade natten mellem 27. og 28. juni i 2014 og satte dermed en stopper for fire årtier med buldrende trafik i fire spor tværs gennem byen. Samtidig blev der sat gang i det mest gennemgribende byomdannelsesprojekt i Odenses historie.


I dag handler om en by, der åbner op, og en by, der vågner efter næsten et årtis anstrengelser.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S)


En by der vågner

Nu er den gamle motorgade bygget om til ukendelighed, og lejligheder, Odeon, det nye H.C. Andersens Hus, et hotel, små byrum og en del af letbanestrækningen dækker arealet for den tidligere vej, og bilerne er sendt ned under jorden i den store Odense P-kælder.

- Nu har vi fået en bymidte til mennesker - ikke til biler, der skal suse igennem. I dag handler om en by, der åbner op, og en by, der vågner efter næsten et årtis anstrengelser, sagde Peter Rahbæk Juel fra scenen.

På den nye, store plads, der er opstået i smørhullet mellem Overgade og Vestergade, stimlede folk sammen og slog sig ned ved de til lejligheden opstillede borde-bænke-sæt, og Albani-vognens ølhaner løb lystigt. De børnefamilier, turister og ældre, som ikke slog sig ned, strømmede - som det har været savnet - mellem Overgade og Vestergade.

Hele den ene side af pladsen - som i øvrigt ikke har noget navn, men blot hedder Overgade - er flankeret af byens nye Føtex Food, som åbnede for cirka en måned siden. Butikschef Nicolai Stærke glædede sig over den øgede tilgængelighed, som Føtex Food nu får.

- Den første måned har vi haft den kundetilstrømning, vi regnede med, sagde han, men tilføjede, at omsætningen ikke har været helt oppe at ringe.

- Åbningen kommer os helt sikkert til gode.

Annonce

En ny central plads

Nicolai Stærke var overbevist om, at man i Salling Group, Føtex’ ejer, valgte helt rigtigt ved at være den første detailforretning, der er rykket ind i nybyggeriet på den lukkede Thomas B. Thriges Gade.

Café Mauritz har meldt sig som lejer lige overfor Føtex Food og åbner til efteråret, og det glædede Nicolai Stærke sig også over.

Butikschef Nicolai Stærke glæder sig til øget tilgængelighed til Føtex Food, der åbnede for lige godt en måned siden. Foto: Jesper Mads Eriksen

- Det er med til at gøre området til en rigtig plads, og jeg tror faktisk, at den sammen med Albani Torv kan udvikle sig til en af byens helt centrale pladser.

Føtex Food kommer selv til at bidrage til plads-stemningen ved at opstille borde-bænke-sæt til dem, der har lyst til at slå sig ned med kaffe, kage eller sandwich, men det bliver ikke i stort omfang. Butikschefen har været et tilfreds vidne til, at flere og flere af lejlighederne i de nye boligkarréer får beboere, der vil have Føtex Food som det oplagte sted at lægge dagligvarehandlen.

- Der er faktisk allerede børn af nogle af de nye beboere, som har fået job hos os, fortalte Nicolai Stærke.

Annonce

Kommunen kan bare ringe

Hele projektet med at omdanne Thomas B. Thriges Gade har kostet 972 millioner kroner, hvor Realdania og Odense Kommune hver betaler 255 millioner. De resterende 462 millioner skal hentes ind ved at sælge byggeretter og afhænde p-kælderen.

Og Realdania har fået fuld valuta for pengene, mente direktør Jesper Nygård.

- Med det her projekt har vi vist, hvordan man i et stort samarbejde kan lave en meget stor transformation af en by. Det har været rigtigt at fjerne Thomas B. Thriges Gade, men det gør man jo ikke bare ved at knipse med fingrene. Det har været en meget lang og meget kompleks proces, som er endt med et fremragende resultat.

Jesper Nygård tøvede ikke med at rangere byomdannelsen midt i Odense højt blandt Realdanias mange engagementer.

- Det her er et stort projekt, som er vanvittigt kompliceret. Det er et meget centralt projekt både for os og for dansk byplanlægning i det hele taget, sagde han og tilføjede:

- Realdania er til stede i hele Danmark, og hvornår vi er til stede i Odense igen, kan jeg ikke love - men er der gode projekter i Odense, kender kommunen både min mail og mit telefonnummer.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Cirkusfestival: Dynamo indtager Byens Ø

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Sanselig akrobatik: Mærk teknologiens skyggesider i Duo Masawas forestilling

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Billetsalget svigter: Tommelise savner dig i Den Fynske Landsby

Ugeavisen Odense

Efter professionel fodboldkarriere: Sune Heilbo er faldet for golf

Ugeavisen Odense

Kan den holde: Vægten af kærlighed

Ugeavisen Odense

To mænd fængslet for groft gaderøveri: Gav 22-årig en gedigen flænge i hovedbunden

Ugeavisen Odense

Opgivet af systemet: Anja smed 50 kg og vendte tilbage for fuld udblæsning

Ugeavisen Odense

Efter 23 år: Søren og konen siger farvel til tronen

Ugeavisen Odense

Til komikere og deres publikum: Hele landet skal snakke om HCA Comedy Festival

Ugeavisen Odense

Flere regionale strækninger er blevet Orange

Ugeavisen Odense

Efter fodboldkarriere i Spanien: Nicolai udlever sit eventyr i Stenløse

Ugeavisen Odense

Golftalent går i arv: Esben har golf i blodet

Ugeavisen Odense

Akrobatik og dans sammenvævet i en morsom forestilling: Mød ægteparret Mr. og Mrs. Twistly og deres upålidelige grammofon

Ugeavisen Odense

Sommerguide: Her finder du Odenses mest populære gårdhaver

Ugeavisen Odense

Nyt vietnamesisk takeaway-sted i midtbyen: Vita udlever sin mors restaurant-drøm

Ugeavisen Odense

Kåre har omdannet gammel Citroën HY til kaffevogn: Velodrom fortsat lukket, men nu er der alligevel lidt godt nyt

Ugeavisen Odense

Portvinsfestival.dk vender tilbage i 2021 med en “Premium”-billet

Ugeavisen Odense

Schiang Living åbner ny butik med nyt koncept: - Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad mærket hedder

Ugeavisen Odense

Nyt H.C. Andersens Hus: Nu er der ørebøffer til gæsterne

Ugeavisen Odense

Fantastisk gadeshow med fuld fart på for hele familien

Ugeavisen Odense

Nyhed: Han Bubble Tea er åbnet i Odense

Ugeavisen Odense

Verdenskendt magasin: Odense er blandt de 100 mest interessante steder i verden at besøge

Ugeavisen Odense

Udvidelse: The Original Pita udvider med restaurant

Annonce