Annonce
112

Engangsgrill var ikke slukket, da den røg i skraldespand

En engangsgrill var onsdag aften årsag til en udrykning i Odense, fordi den var smidt i en skraldespand uden at være ordentligt slukket. Arkivfoto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix.
Annonce

Odense: To unge mænd måtte onsdag aften gå hjem med en sigtelse for overtrædelse af beredskabslovgivningen, efter de havde brugt en engangsgrill. Da de var færdige med grillen, slukkede de kullene og smed grillen i en skraldespand på Hunderupvej.

Troede de. For slukningen var ikke gjort godt nok, og pludselig kom der røg og flammer fra skraldespanden, oplyser Fyns Politi, som sammen med Beredskab Fyn fik melding om branden kort efter klokken 21.

Det var de unge mennesker, som selv slog alarm, da de ikke var i stand til at slukke ilden, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.

Skraldespanden stod op ad en bygning, men den blev ifølge vagtchefen ikke beskadiget af branden.

Når man har brugt en engangsgrill, skal både grillen og stedet, hvor den har stået, overhældes med vand. Man skal altid tage engangsgrillen med sig, lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce