Annonce
Ugeavisen Odense

Et grønt og levende byrum: Hauges Plads gennemgår vild forvandling

Hauges Plads. Foto: Rico Feldfoss
I denne uge går Områdefornyelsen i Bolbro i gang med at forny af det næste – og meget centrale – sted i Bolbro, nemlig Hauges Plads.
Annonce

Bolbro: Udgangspunktet for fornyelsen af Bolbros vel nok mest centrale plads har været, at Hauges Plads skal omdannes til et grønt og levende byrum, som skaber en mere inviterende ramme for forretningslivet.

Et sted, hvor man har lyst til at mødes, og en form for orienteringspunkt. Biblioteket, butikkerne, boligforeningen og beboerne, der har været med i arbejdsgruppen bag fornyelsen af pladsen, har bl.a. ønsket mere lys, varieret beplantning, mere plads til ophold, læsning og mindre arrangementer.

De to halvdele af Hauges Plads skal visuelt bindes sammen på tværs af Middelfartvej. Det bliver de ved at skabe symmetri i beplantning og belægning på de to dele af pladsen. Hauges plads er første brik i at forny hele bystrøget hen ad Middelfartvej, som er et af de kommende projekter i områdefornyelsen. Hauges Plads kommer dermed til at bidrage til en grønnere indgang til Bolbro.

Arbejdet med fornyelsen af Hauges Plads er koordineret med letbanearbejdet i området og skal i gang nu, inden letbanearbejdet kommer så langt, at der skal køres testkørsel i denne del af byen. Fornyelsen af Hauges Plads udføres i to etaper, så der hele tiden er p-pladser til rådighed enten på den sydlige eller den nordlige del af pladsen.


De to halvdele af Hauges Plads skal visuelt bindes sammen på tværs af Middelfartvej. Det bliver de ved at skabe symmetri i beplantning og belægning på de to dele af pladsen


Arbejdet starter på den nordlige del, som ikke vil være tilgængeligt i ca. fire uger. Herefter fortsættes der på den sydlige del af pladsen. Arbejdet varer ca. 10-12 uger i alt. Dog plantes træerne først i november.

Du er altid velkommen til at henvende dig til de folk, der arbejder på pladsen, hvis du har spørgsmål til arbejdet.

Skitsen over den nye plads kan være lidt vanskelig at afkode, men den viser bl.a., at der kommer træer, ny belægning, mere lys og forskellige sidde-møbler. P-pladserne til kundeparkering bevares på begge sider af pladsen, og der kommer en handicap-p-plads ved biblioteket.

Illustrationsplan over Hauges Plads. Grafik: Odense Kommune
Annonce

Dit Bolbro – områdefornyelse

Hauges Plads er det næste sted i Bolbro, der står for tur til at blive fornyet i projektet ”Dit Bolbro – områdefornyelse”. Det første sted var Cirkuspladsen, som blev indviet i foråret 2019. Herefter fulgte Træøen og den nye park for unge ved Roesskovsvej.

Inden længe går også arbejdet med fornyelsen af den store parkeringsplads bag Føtex og Fakta i gang. Her skal Vandcenter Syd dog først lige være færdige med deres del af projektet, som er det, der er i gang på parkeringspladsen nu.

Områdefornyelsen i Bolbro har fået navnet ”Dit Bolbro – områdefornyelse”, fordi områdefornyelsen handler om, hvad de, der bor i Bolbro, ønsker sig mere og mindre af. Derfor er beboere og andre interesserede også med i arbejdsgrupper for de enkelte projekter og med til at bestemme, hvad der konkret skal ske de forskellige steder.

Bolbro skal områdefornyes for i alt 30 millioner kroner. De 20 millioner kroner er finansieret af Odense Kommune, og de resterende 10 millioner kroner er tildelt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Læs mere om ”Dit Bolbro – områdefornyelse” på odense.dk/ditbolbro eller følg projektet på Facebook og Instagram.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce