Det er historisk, hvad der sker på dette billede. For den cement, der bliver lagt nu, vil efter alt at dømme blive liggende i mange, mange år ud i fremtiden.
Om man elsker eller hader letbanen, kan man ikke andet end beundre den komplicerede proces bag arbejdet, som må kræve et overblik af sibirisk-kølige dimensioner.
Hvor man starter. Hvor man slutter. Hvad der ligger midt imellem.
Nogle af os kan knap nok finde ud af at sætte strømperne på de rigtige fødder, når vi vælter ud af sengen om morgenen.
Bon voyage til resten af den seje kamp. Vi krydser fingre for, at letbanen bliver en succes.