Annonce
Ugeavisen Odense

Ezzat nægtede at dræbe og flygtede til Danmark: Nu har han skabt et liv i Odense langt fra rædslerne

Ezzat og Salma Darra med sønnen Karim Darra. De ønsker det samme af livet, som de fleste andre danskere. Foto: Kristian Isaksen
Ezzat og Salma Darra kæmper for at skabe et liv i Odense. Og de er godt på vej - i sidste ende er det dog ikke op til dem selv, om de må blive eller ej.

Skibhus: - Fremtiden?

Ezzat T Alshaar Dit Darra stirrer på et fiktivt punkt i rummet. Manden med det knap så mundrette navn tøver.

Han forstår såmænd godt spørgsmålet. Det var også simpelt. Han skal bare svare på, hvad han tænker om den.

Fremtiden.

Men hvordan finder man en fyldestgørende respons frem på et svar, der er så sløret. Ezzat Darra kunne ligeså godt være blevet bedt om at se igennem et færdigdrukket glas kærnemælk og dernæst forklare, hvad han ser på den anden side.

- Jeg ved det ikke. Det er svært at tænke noget, når så meget er så usikkert. Men jeg ved, hvad jeg ikke vil. Jeg vil ikke tilbage til Syrien. Det kan jeg ikke. For hvis jeg skal tilbage, bliver jeg tvunget ind i hæren. Og det nægter jeg. Det var derfor jeg flygtede. Jeg er ikke lavet til sådan et liv. Hvordan skulle jeg kunne slå et andet menneske ihjel? Det kan jeg ikke.

Skylder Danmark

Vi står i hans butik på Skibhustorvet. Den syner ikke af meget, men disse få kvadratmeter af verden fortæller alligevel en historie om alt det, han har kæmpet for at opnå i løbet af de syv år, der er gået, siden han første gang satte fødderne på dansk grund.

- Det er stort for mig at have mit eget sted og være uafhængig. Jeg har fået så megen hjælp af det her land, så jeg er meget glad for, at jeg nu kan betale tilbage og bidrage til samfundet. Det har været et mål for mig. Det skylder jeg Danmark.


Hvordan skulle vi kunne vende tilbage til et sønderbombet land. Der er ingen huse. Ingen vand. Ingen skoler. Ingen elektricitet. Hvordan skulle jeg kunne tage mit barn med tilbage til det sted, jeg selv flygtede fra og som er farligt at være? Hvilken forælder ville nogensinde kunne gøre det?

Ezzat Darra


I hvor lang tid, han så rent faktisk kan få lov at tilbagebetale på sin gæld, er dog uvist.

I øjeblikket er en nedtælling i gang. Den begyndte for 22 måneder siden og om yderligere to er den i bund. Der udløber Ezzat Darras opholdstilladelse.

- Jeg ved godt, at mange af mine landsmænd bliver sendt hjem i øjeblikket og det er ikke til at forstå. Men jeg tror på, at jeg får mit ophold forlænget. De kan ikke sende mig hjem. Syrien er et farligt sted at være - især for en militærnægter. Og hvilket andet valg har jeg end at tro på det bedste? spørger han.

Annonce

- Det her er vores land

Han elsker Odense og han elsker Skibhuskvarteret. I en verden, hvor han selv kunne bestemme, er hans fremtid her.

Det er her han skal skabe en langvarig tilværelse med sin kone. Det er her, hans søn skal vokse op og lege med klassekammeraterne fra Sct. Hans Skole.

Han har oftest mødt kærlighed fra sine danske medborgere, men har også oplevet de mørke sider helt tæt på.

- Der har været nogen, der har bedt mig om at tage hjem, hvor jeg kommer fra. Som siger, at jeg stjæler og kun er her for at tage af statskassen. Det siger de til mig, uden at kende mig. Jeg er en følsom mand, så jeg bliver ked af det, når jeg bliver mødt af det had. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har et behov for at tale sådan, siger Ezzat Darra.

Hans kone, Salma Darra, kommer ind fra baglokalet med deres 11 måneder gamle søn i favnen.

- Det her er vores land. Det er her, vores søn er født. Det er her, vi har opbygget et hjem. Det har vi ikke andre steder. Selvfølgelig er det her, vi vil blive. Så når nogen beder os om at tage hjem, giver det ikke mening. Vi er hjemme, fastslår hun.

- Vi ser ikke os selv som flygtninge. Vi ser os selv som borgere i det her land på lige fod med alle andre. Vi er som jer.

Annonce

Tror på det gode

Der er et lys i deres øjne, som på forunderlig vis bliver ved at gnistre, selvom der kunne være mange gode grunde til, at tårer ville slukke den spinkle, lille flamme.

Der er en varme i deres smil, der kunne have været fortrængt af bekymring og forbitrelse.

Men det er ikke sket.

Måske fordi, det ikke kan være anderledes. Fordi de bliver nødt til at tro på en tryg fremtid for hinanden og deres søn. Alternativet er ubærligt.

Ezzat T Alshaar Dit Darra i sin butik U Break We Fix på Skibhustorvet. Foto: Kristian Isaksen

- Hvordan skulle vi kunne vende tilbage til et sønderbombet land. Der er ingen huse. Ingen vand. Ingen skoler. Ingen elektricitet. Hvordan skulle jeg kunne tage mit barn med tilbage til det sted, jeg selv flygtede fra og som er farligt at være? Hvilken forælder ville nogensinde kunne gøre det? spørger Ezzat Darra, der blot ønsker at smelte ind i mængden.

- Jeg vil være en pligtopfyldende dansk borger, der betaler min skat og bevarer trygheden for min familie. Mere ønsker jeg ikke af livet, slutter han.

Ezzat Darra driver mobilreparations-butikken U Break We Fix på Skibhustorvet, som oprindeligt åbnede på Skibhusvej 109.

Salma Darra studerer service- og turismeøkonomi på Copenhagen Business School og leder i øjeblikket efter et sted, hvor hun kan starte sin praktik i august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce