Annonce
Ugeavisen Odense

Fællesskab for kvinder: Fodbold Fitness har lokket kvinder ind i TPI-folden

Fodbold fitness er startet op i TPI. Billedet her er dog fra Otterup. Arkivfoto: Jens Wognsen/Ritzau Scanpix
I Tarup/Paarup IF har de, i opstarten efter sommerferien, oplevet, hvordan et nyt tilbud om Fodbold Fitness har kunnet tiltrække mange lokale kvinder, som nye medlemmer i klubben. Det er ellers en gruppe af medlemmer, de ikke har haft i foreningen i mange år.
Annonce

Tarup: Midt i en svær tid for alle, også de frivillige foreninger, valgte Tarup/Paarup IF (TPI) at kaste sig ud i noget nyt. De ville prøve at starte et Fodbold Fitness-hold op for de lokale kvinder.

- I bestyrelsen så vi det som en oplagt mulighed for at kunne tilbyde en fodboldaktivitet til en gruppe af medlemmer, som vi ellers ikke har haft i foreningen i mange år. Det med, at Fodbold Fitness skulle være sjovt, socialt og alle kan være med, ville vi gerne have i gang i TPI Fodbold. Så det var en god måde for at udvikle os som forening og give medlemmer, der ikke har lyst til kampe hver weekend muligheden for at spille fodbold,forklarer Lasse Rasmussen fra TPI’s bestyrelse.

Efter en snak med Ida Herlev Nielsen, der er specialist i at hjælpe klubber i gang med Fodbold Fitness, besluttede klubben at forsøge at kommunikere muligheden for at starte Fodbold Fitness op ud igennem deres Facebookside. Opslaget fik stor opmærksomhed med likes, delinger og kommentarer.

Annonce

Kører bare

Efter at have undersøgt interessen for et sådant tilbud i lokalsamfundet, besluttede klubben at lave en prøvetræning og etablere en Facebookgruppe, som der kunne kommunikeres igennem.

Og klubben har haft stor succes.

Ida Herlev Nielsen stod for den første træning, hvor 25 friske kvinder mødte op. Herefter har der cirka været 20 kvinder hver gang på klubbens nye Fodbold Fitness-hold.

- Det har været rigtig nemt med Ida som hjælp til at stå for de første træninger. Udspillet fra mig og bestyrelsen var, at hvis det skulle være muligt for holdet at leve videre, var der nogen af de nye spillere som skulle være tovholdere fremadrettet og stå for træning og praktik omkring holdet. Efter den tredje træning var der fire tovholdere, som stod klar til, at deles om tjansen fremadrettet, så nu kører det bare, slutter Lasse Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce