Annonce
Ugeavisen Odense

Følg Fjordsporet og bliv klogere: Historien lever på Odenses smukkeste rute

Odense Kanal og Fynsværket. Man følger sporet på venstre side af kanalen. Foto: Kristian Isaksen
Hele vejen op langs fjorden kan forbipasserende blive klogere på den historie og betydning, der omkranser Odense Havn og Kanal. Alt, hvad du skal bruge, er et sæt ben, en mobiltelefon og et par timer i det fri
Annonce

Kanalen/Fjorden: Fjorden: Det tog otte år for et par hundrede mand at grave kanalen hele vejen fra det, der i dag er Odense Havn og ud til fjorden. Fem-seks kilometer hugget ud af jorden kun ved hjælp af muskelkraft og simple skovle.

Tilbage i 1700-tallet stod Odense nemlig med et problem. Den absolut mest anvendelige vej for varer og handelsmænd til landets købstæder gik ad vandvejen og en sådan havde Odense ikke.

På usmart vis blev den fynske hovedstad grundlagt inde i landet og var dermed nødsaget til at transportere gods med hestevogne fra Munkebo eller det yderste Skibhuskvarter, når skibene mødte fast grund.

En havns logistiske muligheder var sådan set guld værd. Så der blev gravet, som var kanalen et skandinavisk Klondike.

Det første skib sejlede ind 7. oktober 1803 og det hårde arbejdes slid markerede et samtidigt startskud for Odenses stærke vækst op igennem det 19. århundrede. Sidenhen kom megen industri til. Og megen døde hen.

I dag har Odense Havn en ganske anden rolle. Det er boliger og det er rekreativitet - langt hen ad vejen.

Og hvorfor nu nævne alt dette?

Jo.

To ting. For det første er historien evigt vigtig - det er godt at kende sit områdes ophav.

For det næste har Odense Kommune sammen med blandt andet Odense Bys Museer og Danmarks Naturfredningsforening opsat en række skilte langs fjorden med qr-koder.

Skan dem og gå på opdagelse i historien langs vandet.

Odense Havn. Fjordspor. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Fra havn til Klintebjerg

Der er cirka 11 kilometer fra den gule tolbod på havnen til Klintebjerg. Så langt er Fjordsporet.

Det tager cirka to timer at gå, men vil man have hele historien med, er det en god idé at afsætte lidt mere tid. Hele ruten kan selvfølgelig også klares på to hjul og det er helt klart anbefalelsesværdigt at medbringe en picnickurv. Med mad i.

Selv cyklede jeg og nåede ikke hele vejen til Klintebjeg. Jeg blev væsentligt klogere på havnens historie, naturen omkring fjorden, Mærsks Stålskibsværft og Stiges betydning.

Hvad historien kan berette på de senere poster, må læserne selv finde ud af, skulle lysten til at grave lidt i fjordens fortid melde sig.

Artiklen her blev første gang publiceret i sommeren 2017. Vi sætter i forbindelse med de fastere afgange til Vigelsø atter fokus på naturen og livet i og omkring fjorden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Midtbyen får ny bottleshop

Annonce