Annonce
Ugeavisen Odense

Før og nu: Læg et puslespil og vind et hus

Jens P. Koch var kendt for at bygge i god kvalitet til en anstændig pris. Derfor ses hans huse stadig overalt i Odense. Her villaen på Vilhelm Kyhns Vej 35 - 66 år senere i fin stil med tilbygning. I Kulturarvsboxen ved Tarup Center kan man læse mere om Jens P. Koch. (Foto: Hanne Kaarsted)
Annonce

Fyens Stiftstidende udskrev i april 1954 en stor konkurrence, der hed ”Vind et hus". Konkurrencen blev en kæmpesucces for avisen, der modtog et væld af besvarelser på den puslespilsopgave, som skulle løses for at deltage i konkurrencen.

Vinderen af konkurrencen blev skomagermester Niels Larsen, der havde lovet sin kone at vinde huset på Vilhelm Kyhns Vej 35. Huset var spritnyt og opført af Jens P. Koch & Co. Jens P. Koch blev en af Danmarks store bygmestre.

Som omtalt i sidste uge var hans mantra ”Mennesket er bedre tjent med at eje end at leje”, og så gik han ellers i gang med at bygge huse til den almindelige dansker fra 1946 til firmaets konkurs i 1982. 12.000 huse blev det til - og ikke kun i Odenses forstæder. - Totalløsningerne og det rationelle byggeri gjorde det nemt at udvide konceptet, og det gjorde han! I 1964 begyndte et storstilet byggeri i Fredericia.

Skomagermester Niels Larsen og frue hejser flaget over deres nyvundne Jens p. Koch-hus på Vilhelm Kyhns Vej 35 i april 1954. (Foto: Odense Stadsarkiv/Fyens Stiftstidendes pressefotosamling)

I første omgang 93 huse, senere kom yderligere 400 til. I Kolding, Hjørring, Aarhus og Vejle byggede Koch også livligt, fortæller projektleder Ann Ammons fra Kulturarv Fyn. Ann Ammons har stablet den mobile udstilling på benene, Kulturarvsboxen, som nu ruller rundt på Fyn i en container. Kulturarvsboxen er en container, der stilles op forskellige steder på Fyn. Alle steder fyldes den med lokal historie- og kulturformidling. I Odense vil boxen stå ved Tarup Center, indgang D, Rugvang 36. Den er åben alle dage mellem klokken 9 og 21 fra 7. august til 6. september.

(Odense Før & Nu laves i samarbejde med Odense Stadsarkiv)

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Ugeavisen Odense

Lux Light klar til fremtiden

Annonce