Annonce
Ugeavisen Odense

Føtex fodrer lokalsamfundet med information

Jørgen Pedersen (tv) og Karsten Langer, tager infoskærmen i øjesyn og er enige om, at folk skal kunne nå at læse teksten, inden skærmen skifter indhold. Foto: Kurt Rasmussen
I Bolbro har en beboerforening fået elektronisk hjælp fra Føtex til at dele information om det lokale foreningsliv ud i området
Annonce

Middelfartvej: Gennem et halvt år har kunderne i Føtex kunnet betragte en sort skærm mellem bagerudsalget og lottostanden. Men nu er der kommet et billede på skærmen. Eller rettere sagt flere, for der er tale om en infoskærm, som skal komme foreningslivet i området til gode.

- Vi var egentlig klar med 10-12 foreninger tilbage i marts måned, men så kom coronaen og lukkede alt ned, siger Karsten Langer fra Bolbro Lokalforum, der som webmaster ellers havde gjort skærmen klar til at vise alle mulige foreningsaktiviteter på skærmen.

Karsten Langer er webmaster hos Bolbro Lokalforum og står for opdateringen af skærmens indhold. - Men på sigt er det meningen, at de forskellige foreninger selv skal sørge for at taste opdateringerne ind, siger han. Foto: Kurt Rasmussen

Nu, hvor bydelens foreningsliv er begyndt at røre på sig igen, er skærmen vækket til live og udstråler information om blandt andet de aktiviteter, der sker i Bolbro Brugerhus.


Mange fra Bolbro kommer jo her, så hvorfor ikke lave en infoskærm, hvor folk kan følge med i det lokale foreningsliv, mens de er ude at handle

Jørgen Pedersen


Annonce

Støtte til den gode idé

I føtex står Karsten Langer sammen med varehuschef, Jørgen Pedersen, og betragter værket.

- Vi skal være sikre på, at folk kan nå at læse teksten, siger Jørgen Pedersen, som blev forelagt ideen med skærmen, da han deltog i et såkaldt dialogmøde med Bolbro Lokalforum sidste år.

Og varehuschefen var straks med på idéen.

- Mange fra Bolbro kommer jo her, så hvorfor ikke lave en infoskærm, hvor folk kan følge med i det lokale foreningsliv, mens de er ude at handle, lyder hans positive tilgang til skærmen.

- I vores arkade har vi mange personer fra området igennem hver dag, så det er jo oplagt, at vi  bidrager med en inforskærm til gavn for foreningslivet, siger føtex' varehuschef, Jørgen Pedersen. Foto: Kurt Rasmussen

- Så kan de altid få nogle gode forslag til, hvad de skal foretage sig om aftenen eller i weekenden, mens de står i kø eller hygger sig med en kop kaffe, siger han og nævner en enkelt betingelse til skærmens indhold.

- Det må ikke være kommercielt. Det skal være fra foreninger og omhandle noget, der går til et godt formål i Bolbro, siger han.

Annonce

Det gode formål

Og den er Karsten Langer helt med på.

- Vi ønsker jo, at der er flere, der får øje på de mange muligheder, der er i Bolbro. Så kan det være, der ske noget i medborgerhuset, i ishockeyklubben eller på cykelbanen. Vi har omtrent 50 foreninger herude, og alle kan kontakte os og få deres opslag med på skærmen, siger han og oplyser, at den service vil være gratis resten af året.

- Men fra det nye år er vi nødt til at tage penge for det, for der er jo udgifter forbundet med at drive den her service, siger han og forklarer, at foreningen opererer med to forskellige priser.

- Et lille beløb pr. dag eller et fast beløb på 3.000 kr pr. år. Der er noget arbejde med det, og alle penge går til foreningen. Jeg får ikke en nikkel. Det eneste jeg har fået, er lov til at indkøbe skærmen, og den har vi i sagens natur købt her i Føtex, lyder det med et glimt i øjet fra Karsten Langer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Bessehjælp: Book en Besse

Ugeavisen Odense

Best of Odense: Gense showet og se alle vinderne i kategorierne her

Ugeavisen Odense

Byens bedste kulturoplevelse

Ugeavisen Odense

Bedste Gå-i-byen-sted: Vi er superglade

Annonce