Annonce
Ugeavisen Odense

Fakta lukker butik i Odense: Samtidig åbner lavpris-supermarked i ny bydel

Den nye Coop365 får indkørselsrampe fra Middelfartvej, og den bliver den femte af sin slags i Odense. Foto: Christina Jacobsen
Til efteråret får Middelfartvej og Gartnerbyen et lavpris-supermarked. Det er kæden Coop365, som rykker ind i stueetagen på Gartnerbyens butikstorv. Det får samtidig betydning for Fakta på Rømersvej, som lukker.

Det har længe været kendt, at der på Gartnerbyens butikstorv skulle åbne en dagligvarebutik. Hvilken har derimod været ukendt.

Men det slør er nu løftet.

Det bliver lavpris-supermarkedet Coop365, der med indkørselsrampe fra Middelfartvej skal forsyne både forbipasserende og Gartnerbyens beboere med dagligvarer.

Annonce

Passer til bydelen

Coop365 er en forholdsvis ny kæde, som er ejet af Coop Danmark, og den slår sig særligt op på udvidede åbningstider og et stort udvalg af økologiske varer til discount-priser.

- Vi glæder os til at åbne vores helt nye lavprissupermarked i Gartnerbyen, som vi mener, er et meget spændende område. Vi tror, at vores kombination af lave priser og et større grønt sortiment af både økologiske, sunde, veganske og dyrevelfærds-produkter passer perfekt til kunderne i den nye bydel, lyder det fra salgschef hos Coop365, Michael Halberg Kristensen.

Han forklarer, at Coop365 har langt flere varer i grundsortiment end deres konkurrenter på discount-markedet, og derfor passer butikken særligt godt ind i Gartnerbyen.

- Hvis vi for eksempel sammenligner med vores egen Fakta-butik, har vi i Coop365 et tusind flere varenumre, og det har været vigtigt for os at gøre det muligt for beboerne i Gartnerbyen at handle færdig ét sted. Og det kan man i Coop365, siger Michael Halberg Kristensen.

Annonce

Fakta lukker

Den nye Coop365-butik får konsekvenser for den Fakta, som ligger på Rømersvej tæt ved Føtex i Bolbro.

Den lukker nemlig, når Coop365 åbner.

Det skyldes ifølge Michael Halberg Kristensen, at den nye Coop365-butik har en langt bedre beliggenhed end Fakta-butikken på Rømersvej.

- Vi tror ikke på, at vi vil kunne drive to rentable forretninger så tæt på hinanden, og beliggenheden i Gartnerbyen er så attraktiv, at vi simpelthen ikke kunne slippe den chance, lyder det fra Michael Halberg Kristensen, som dog forsikrer, at det ikke får betydning for Fakta-butikkens personale.

- De rykker med over i den nye Coop365, understreger han.

Annonce

En fuldendt bydel

Coop365 bliver Gartnerbyens første dagligvarebutik, og den er et skridt på vejen til at etablere en fuldendt ny bydel.

- Hele tanken med Gartnerbyen er, at man som beboer skal være tæt på det hele - fra letbane over bymidte og havn til indkøb. Det er derfor glædeligt, at beboerne nu kan foretage deres daglige indkøb uden at skulle forlade Gartnerbyen, udtaler bestyrelsesformand i Gartnerbyen P/S, Anker Boye i en pressemeddelelse.

Byggeriet i lokalerne på butikstorvet starter i slutningen af juni, og selve dagligvarebutikken forventes at åbne til november.

Gartnerbyen

Gartnerbyen er en ny bydel i den vestlige del af det centrale Odense. Det er et af Odenses største byudviklingsprojekter nogensinde.

Byggeriet blev indledt i 2017 og forventes færdigopført i 2025.

Der bygges cirka 2000 boliger fordelt på almene og private lejeboliger, ejerboliger, ungdomsboliger og seniorboliger. Fuldt udbygget vil Gartnerbyen kunne huse over 3000 beboere.

Foruden boliger vil området komme til at rumme blandt andet butikstorv og grønne områder.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Klar med avanceret teknik: Bibliotekets nye makerspace bygger bro mellem borgere og teknologi

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Ole flygtede fra Yemen i fragtskib og helikopter: - Vi var i en krigssituation og skulle bare væk

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Syltede grisehoveder og udhulede roer: Kom med til kartoffelferie i Den Fynske Landsby

Ugeavisen Odense

Haji kæmper for at kunne male: - Når jeg maler, fordamper min sjæl

Ugeavisen Odense

Foredrag: Jes Dorph vil fortælle om sin kamp mod TV2, sit syn på sagen og om at være dømt på forhånd

Ugeavisen Odense

Guldsmed i Dalum: Halskæde fra By Clarity koster 100.000 kr.

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Vind billetter til verdens bedste ABBA-show

Ugeavisen Odense

Tigergården: Nu er sidste etape klar til udlejning

Ugeavisen Odense

Butiksejer giver op: Umuligt for kunderne at komme frem til forretningen - Det er hensynsløst

Ugeavisen Odense

19-årige Rosa har åbnet butik med egne designs midt i Odense: - Jeg var altid hende, der mødte op og lignede en regnbue

Ugeavisen Odense

Mette er clairvoyant tarotlæser: - Nogle kalder det den sjette sans, men det er måske bare en udvidet form for empati

Ugeavisen Odense

Nyhed: Odense Padel Center åbnet tæt på Rosengårdcentret

Ugeavisen Odense

Grimt solcelletag blev forvandlet til en brumbasse-magnet: - Lige pludselig havde vi Gud hjælpe mig lavet et insekthotel på taget

Ugeavisen Odense

Blå Kors udvider åbningstid: Nu kan du også gå på genbrugsjagt om aftenen

Ugeavisen Odense

Grimt solcelletag blev forvandlet til en brumbasse-magnet: - Lige pludselig havde vi Gud hjælpe mig lavet et insekthotel på taget

Dalum Hjallese Avis

Forfatter i kørestol: - Det er befriende magtfuldt at skrive

Lokalavisen Nordvest

Kendt cykelrytter til Tarup

Ugeavisen Odense

Leverer strøm til 70 naboer: Galschiøt bliver C02-neutral med solceller

Ugeavisen Odense

Redaktionen tester: Her får du Odenses bedste surdejsboller

Ugeavisen Odense

Odense får en brunchklub kun for singlekvinder: - Vi mangler nogle at være singler med

Ugeavisen Odense

100 boliger, intime gårdrum og dagligvarebutik: 'Jungle'-grund udset til at blive Odenses nyeste bydel

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Vind billetter til Odense Håndbold mod Viborg HK

Ugeavisen Odense

Snart er der fuld hornmusik: Det nye H.C. Andersens Hus åbner helt op

Annonce