Annonce
Ugeavisen Odense

Fie har taget de sårbare til sig og tændt livsgnisten: - Hun er som en mor for os

Fra venstre imod højre er det Christian Christensen, Fie Nielsen, Kirsten Frandsen og Majken Jensen. En butikschef med tre af sine fleksjobbere, der under Fie Nielsens vinger har fået mere livsværdi, end næsten troet muligt. Foto: Kristian Isaksen
Fie Nielsen er butikchef i Rema 1000 i Næsby. For otte år siden traf hun et valg om at indlemme fleksjobbere i sit personale. I dag skylder mindst et par håndfulde mennesker hende en stor tak for, at de har fundet livsgnist og selvværd i en ellers formørket tilværelse. - Hun giver os ro i hovedet, som nogle af dem siger.
Annonce

Næsby: Humøret er højt i det lille frokostrum i Rema 1000 i Næsby. Tre kvinder og en mand, sørger for den velnærede latter. De griner af Christian Christensens evige kaffetrang og Majken Jensens talestrøm, der ville kræve en dæmning at bremse.

De taler om dengang, de legede gemme og butikschef Fie Nielsen skulle finde dem. Hvordan Christian Christensen sad fast i kasse 2, så det øvrige personale måtte hive ham fri.

Jo, mere de siger og mindes des mere volumen bliver spædet til latteren.

Det er meget svært at tro, at angst, depression og generel hverdagslede har kunnet male et billede af de tre medarbejdere, som Fie Nielsen har taget under sine vinger.

Det er derfor, avisen har aflagt butikken en visit. For at afkræfte et par fordomme, men også for at beskrive og hylde den model og ånd butikschefen har skabt. Rema 1000 Næsby er blevet et helle for dem, der allerede havde givet op.

Når jeg mødes med de andre købmænd og vi skal fortælle om, hvad der fungerer i de forskellige butikker, kan snakken godt gå op i tal. Men jeg fortæller, at nede ved os, der bygger vi mennesker. Det er der ikke mange andre, der kan prale af, så den har jeg for mig selv, men jeg synes da, at mine kolleger skulle gøre det samme. Det er ikke farligt og man finder hurtigt ud af, at de sagtens kan. Man skal bare tro på dem. Der er ikke noget federe end at se dem blomstre op.

Fie Nielsen

Annonce

De er mennesker

Det skete ud af det blå, da Fie Nielsen for otte år siden blev spurgt, om hun ville tage en skånejobber ind i folden. Hun havde tidligere overvejet at træde til, men frygtede, det ville blive en belastning for butikken.

Samvittigheden overmandede hende dog.

I dag har butikken otte i fleksjob og fem praktikanter.

- Jeg havde jo selv en fordom om, hvad det ville sige at være i fleksjob. Men det er jo bare mennesker. De kan tænke selv og de kan tage ansvar - hvis man giver dem lov. Så i dag har jeg vendt den om - det er en lettelse at have dem. Jeg skal ikke lave alt det praktiske selv. Jeg har tid til at være købmand samtidigt med, at jeg kan se mennesker blomstre op.

Opgaverne starter i det små og tilføjes løbende flere lag af ansvar. Fyld varer op. Sid i kassen. Luk butikken. Det er den faglige del af at være flekser i hendes biks.

En anden - men nok ligeså vigtig del - er at give medarbejderne et rum, hvori de kan være, hvem de er.

Annonce

Angst

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kunne, det jeg er i stand til i dag.

Majken Jensen og Kirsten Frandsen nikker. Udsagnet kunne have været deres eget, men det er Christian Christensens.

- Det havde jeg faktisk heller ikke, siger Fie Nielsen.

Han var tilbageholdende. Havde svært ved at håndtere mange mennesker. På dårlige dage kom han aldrig ud af sin lejlighed.

Som barn blev han udsat for overgreb og senere i livet, da fortidens grumme oplevelser havde boblet længe nok, kogte angsten over.

I mange år rokkede han sig ikke ud af den klemme, hans psyke holdt ham i. Med tiden blev han dog udstyret med værktøjer nok til at bygge en bro til omverdenen. En jobkonsulent skulle finde noget til ham. "Ikke et autoværksted", sagde Christian Christensen. "Ikke den type sted".

Hver onsdag er der gjort noget ud af frokosten - her mødes gruppen så vidt det er muligt og får sig en god bid mad, en god snak og en masse grin. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Ansvar

Imens jagten på et job forløb, havde Majken Jensen og Kirsten Frandsen bygget sten på sten af selvtillid og selvværd i Næsby.

Førstnævnte blev fyret fra sit job i Ikea. Arbejdsgiveren mente ikke, hun kunne holde til opgaverne mere. Hun havde i forvejen gigt og nu fik hun et gok i nødden, der satte en depression i gang.

- Fie tog mig ind. Vi startede i mit helt eget tempo. Vi skulle se, hvad jeg kunne klare og stille og roligt fik jeg mere ansvar. Så blev jeg ansvarlig for nonfood. Ansvar. Det fandtes ikke i Ikea, så det var meget specielt, fortæller Majken Jensen.

Kirsten Frandsen beskriver sin hjerne som et kredsløb, hvor en række fundamentale sikringer en dag brændte sammen.

- Jeg kunne ikke overskue noget. Jeg kunne ikke tænke. Jeg kunne ikke danne mig et overblik. Jeg har angst og depression og komme ind her hos Fie, var nok det bedste, der kunne ske mig.

En tur i Rema'en afslører ikke, at der skulle være noget som helst "galt" med medarbejderne. Som alle andre på normale kontrakter udfører de deres opgaver. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Bearbejder lortedage

For den glade trio har tiden i Rema 1000 været som at drikke af den hellige gral. Alle er blevet genoplivet ind i en ny rolle i et liv, hvis livsgnist langsomt lod til at slukke.

Men når de taler om Christian Christensen, virker det som, der er nærmest er tale om et mirakel. Som at tænde et bål i arktisk farvand.

Han begyndte at lappe sin sjæl sammen ved Rema 1000 for to år siden - og undveg autoværkstedet.

- I mit voksenliv har jeg aldrig været et bedre sted. Det er umuligt at sige, hvad der var sket, hvis ikke jeg var havnet her, men jeg har svært ved at tro, at jeg kunne rykke mig så meget, siger han.

De tre tror på, at Fie Nielsens tålmodighed og forventninger har haft afgørende betydning.

- Vi gør tingene i vores eget tempo og der er tid til at gå ind og sætte sig ned, drikke en kop kaffe, tale med en af de andre, hvis man har en rigtig lortedag. Fie giver os ro i hovedet og stabilitet. Og så har hun turdet forvente noget af os, som vi ikke selv troede på. Det har betydet alt, siger de.

Christian Christensen fylder varer op. Der var en tid før Rema 1000, hvor han aldrig havde troet det muligt, at han skulle være i stand til at være og fungere blandt så mange andre mennesker. Det kunne man ikke mærke under interviewet. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Et andet hjem

De er skemalagt til omkring 10 timer hver uge, men kan sagtens være i butikken mere, hvis de ønsker det. Ja, faktisk søger de imod arbejdspladsen, hvis tankerne hober sig for meget op derhjemme.

- Jeg plejer at sige, at butikken er som min anden familie. Jeg kan komme her og være præcis, som jeg er. Jeg skal ikke passe ind i nogen kasse eller passe på med, hvad jeg siger. Jeg har endda ringet til Fie nærmest midt om natten, fordi jeg havde nogle bekymringer. Hun er som en slags mor for os, siger Majken Jensen.

Fie Nielsens øjne har antaget nye klæder. En mere blank facade omfavner blikket.

- Det gør indtryk, at de siger sådan, for det er jo ikke noget, vi taler om til hverdag. Jeg kan selvfølgelig selv se, hvad det har betydet, når jeg tænker over, hvor de stod for bare få år siden. Det bekræfter mig i, at det var det rigtige at gøre.

Så der er slet ikke noget negativt forbundet med at have dem her?

- Altså jeg kan ikke skille mig af med dem igen - og det hænder, at jeg bliver nødt til at tysse på dem, når humøret bliver lidt for højt, griner Fie Nielsen, imens Majken Jensen, Kirsten Frandsen og Christian Christensen følger trop.

Fie Nielsen vidste ikke helt, hvad hun kunne forvente, da hun første gang tog en medarbejder ind i skånejob. I dag vil hun opfordre alle til at gøre som hende: - Når jeg mødes med de andre købmænd og vi skal fortælle om, hvad der fungerer i de forskellige butikker, kan snakken godt gå op i tal. Men jeg fortæller, at nede ved os, der bygger vi mennesker. Det er der ikke mange andre, der kan prale af, så den har jeg for mig selv, men jeg synes da, at mine kolleger skulle gøre det samme. Det er ikke farligt og man finder hurtigt ud af, at de sagtens kan. Man skal bare tro på dem. Der er ikke noget federe end at se dem blomstre op. Foto: Kristian Isaksen
Majken Jensen - med Handicapprisen hængende til højre. Den modtog Fie Nielsen sidste år af Odense Kommune. Helt præcist er det Handicaprådets Job- og Uddannelsespris for at indlemme fleksjobbere i det daglige virke. Foto: Kristian Isaksen
Kirsten Frandsen. Foto: Kristian Isaksen
Christian Christensen. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce