Annonce
Ugeavisen Odense

Finsk hit åbner i Odense

Lørdag den 30. marts åbner Emilie Albjerg og hendes svoger Erik Simonsen et 600 kvadratmeter stort indendørs loppemarked. PR-Foto
Kendte TV-iværksættere åbner loppesupermarked for børnefamilier i Odense
Annonce

Har du en flyverdragt, som den lille er vokset ud af, eller en barnevogn, som du ikke længere har brug for? Så kommer et nyt loppesupermarked dig nu til undsætning i Odense.

Lørdag den 30. marts kl. 10.00 åbner Emilie Albjerg og hendes svoger Erik Simonsen et 600 kvadratmeter stort indendørs loppemarked – Børneloppen, på adressen, Blangstedgårdsvej 3-5 i Odense.

Her kan folk, der har noget til salg, leje en stand, hvor deres aflagte børneudstyr bliver placeret. Emilie, som er uddannet finansøkonom og har baggrund i bilbranchen tager sig af salget og skal have en kommission for det, så på den måde skal sælgerne altså ikke selv stå på markedet.

Børneloppen

Bonusinformationer om Børneloppen:

· Virksomheden har i løbet af de første 2 år sparet svarende til 2300 danskeres årlige co2 forbrug og 10.5 millioner toiletskyld i vand.
Dette er beregnet af konsulenthuset Planmiljø og understreger, hvorledes genbrug er fuldstændig afgørende for en bæredygtig
klode og forbrug i fremtiden.

· Børneloppen har for 2. år i træk vundet prisen som ”Bedste bæredygtige initiativ” til Børn i byen priserne.

Annonce

Deltog i Løvens Hule på DR

Børneloppen er for nyligt blevet landskendte, da de først deltog i TV2-programmet ”365 dage” og dernæst i DR-udsendelsen ”Løvens Hule”. Siden optagelserne har virksomheden virkelig haft fart på og har i dag loppemarkeder i både Valby, Slagelse, Randers og Reykjavik og har opnået stor succes på rekordtid.

- I Danmark er loppesupermarkeder for børnefamilier imidlertid stadig en sjældenhed, hvorimod konceptet er kæmpe stort i Finland, fortæller Johanna Kiel Nielsen, der oprindeligt er fra netop Finland, men nu bosat i Danmark og én af indehaverne bag det første Børneloppen loppesupermarked i Valby.

- Det er et kæmpe hit i mit hjemland. Der findes flere end 400 loppesupermarkeder, og det første slog allerede dørene op tilbage i 1990’erne.

Annonce

Flere på vej

Johanna Kiel Nielsen har da heller ikke planer om, at loppesupermarkedet i Odense skal blive det sidste i rækken.

- Vi ønsker at åbne nye loppesupermarkeder i både Kolding, Herning, Horsens, Vejle, Sønderborg, Esbjerg og Aalborg. Vi kan derudover se på vores tal, at vi alene på et år har øget vores omsætning på brugte børneting fra 11 til 30 millioner kroner, og hvis det ikke var så svært at finde lokaler, ville vi have haft mange flere loppesupermarkeder allerede, fortæller hun.

I forbindelse med åbningen af Børneloppen den 30. marts vil der være masser af sjove ting at kaste sig over: Ballondyr for børn, koncert med børnemusik, gratis balloner og slikposer for børn, konkurrence hvor man kan vinde et gavekort på 1000 kr. til butikken, gratis standleje til de 10 første kunder i butikken.

Børneloppen i Odense kommer til at have åbent i hverdage fra 10-18 og i weekender fra 10-16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce