Annonce
Ugeavisen Odense

Flere sigtelser efter vanvidskørsel: 16-årig kørte med høj fart over for flere røde lys

Genrefoto: Mads Dalegaard
Annonce

Odense: En 16-årig dreng fra Odense blev lørdag aften sigtet for en lang række færdselsforseelser.

Klokken 21:15 blev en patrulje opmærksomme på bilen, der kom kørende ad Skibhusvej.

- Patruljen bliver opmærksomme på en bil, som kører alt for stærkt, og de sætter efter bilen, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede.

Bilsten kørte blandt andet venstre om helleanlæg, mod ensretningen og gennem Odense med mere end 100 km/t.

- Det ender på Toldbodgade, hvor de kører ind i en kantsten og ikke kan komme videre. Vi anholdte tre, som i løbet af natten er blevet afhørt med assistance fra de sociale myndigheder, siger vagtchefen.

Udover føreren af bilen var der to med i bilen, som var henholdsvis 16 og 18 år og fra Kerteminde-kanten. De tre blev løsladt efter afhøring.

- Føreren blev udover et hav af sigtelser for færdselsovertrædelser også sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand, siger Lars Thede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce