Annonce
Ugeavisen Odense

Forældrestemmen…

Janne Bay er eventmanager hos Jysk Fynske Medier. Foto: Kurt Rasmussen
Annonce

Studenterhuer, meninger og refleksioner drøner rundt i hovedet på mig.

Er det min eller mine forældres stemme??

Jeg tror, de fleste børn og unge har haft denne sætning i tankerne: ”Sådan kommer jeg aldrig til at sige til mine børn” – eller ”Jeg vil bestemt have mere forståelse” – men så er det lige, at tiden indhenter én - og haps- så er man i fælden.

Forældrestemmefælden - hvor man tydeligt kan høre, at de ord, man siger, minder foruroligende meget om noget, man har hørt før og måske nok også rullede øjne af.

Inden I nu tror, at jeg er blevet ramt af kahytfeber, så må jeg hellere uddybe.

Som så ofte før hørte jeg et radioprogram med delte meninger mellem værterne, og hvor lytterne ringede ind med deres besyv.

Denne gang var det om studenter, deres huer samt hvor og hvor længe, det er passende at bære dem.

Nogle mente, det er supert, de fejrer det længe og bærer huen overalt – samt gør brug af samtlige ”studenterrabatter”.

Andre var mere skeptiske og kunne ikke forstå, hvorfor det er mere end en teknisk/erhvervs-uddannelse, og hvorfor vognkørsel, huer og rabat kun er forbeholdt dem.

En ung kvinde, som ringede ind, mente, at det var helt fair, de fejrede det hele sommeren, og at blå og røde huer er det helt rigtige.

”De har været igennem tre meget lange og hårde år”, sagde hun.

OG SÅ KOM DEN – Forældrestemmen – endda ledsaget af et højt fnys, mens jeg proklamerer for sønnike, at hvis de syntes, de år var hårde, så ville de da få et kæmpe chok, når de rammer det virkelige liv og arbejdsmarkedet.

Og jeg fortsatte min skvulpen: ”Hvad med os som tog teknisk skole og stod i lære – DET var dæleme hårdt.

”Og rent faktisk kan de ikke bruge den studenterhue til en dyt, den er kun et springbræt på vejen til det hårde liv, arbejde og festkarantæne”.

Dårligt var jeg færdig med min prædiken, før jeg godt selv kunne høre, at det var noget nær det samme, som når min far fortalte om vejen til skole, hver vinter i knæhøj sne og med et voldsomt tungt tornyster – sikkert også i shorts… når man arbejdede 14 timer i døgnet og ikke havde lært ordet weekend, overenskomst eller overarbejde at kende - (Overdrivelse fremmer forståelsen ;)).

Så det er altså der, jeg er i mit liv.

Lige dér hvor man minder en anelse eller måske en del om ens forældre.

Nogle gange er det skræmmende, men i tilfælde som dette har jeg nok mere forståelse i dag.

Så kære Studenter – fest bare, bær huen i ugevis – til bageren og i fitnesscenteret – dans rundt om Storkespringvandet eller i Kongens Have - MEN vær klar på at livet kun lige er begyndt.

Det bliver meget hårdere, og en dag vil også du med skræk høre Forældrestemmen.

Af Janne Bay

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Forældrestemmen…

Annonce