Annonce
Ugeavisen Odense

For Røde Kors Odense er julen et fælles projekt

For Røde Kors Odense er det magpåliggende at alle børn har mulighed for at nyde den samme glæde i juletiden. Pr-foto
Julen er hjerternes fest, men det er desværre ikke alle, der får del i glæden, og det har Røde Kors Odense tænkt sig at gøre noget ved.
Annonce

Odense: At det ikke er alle, der har lige stor glæde af julen, er en erkendelse de står med hos Dansk Røde Kors. Derfor er det én af Røde Kors Odenses kernesager hvert år at dele julehjælp ud til de børnefamilier, der står udenfor de traditioner vi andre deler.

I julen kan isolationen nemlig føles ekstra stor for udsatte børnefamilier. Den kan være forbundet med store afsavn og økonomiske bekymringer, når der ikke er råd til julemiddag, juletræ eller gaver til børnene. Det kan give familierne, og ikke mindst børnene, en følelse af at stå helt udenfor. For børnene kan det betyde, at det er svært at komme i skole efter juleferien, fordi de ikke kan fortælle om en god jul som deres kammeraters.

- Vi håber på, at julehjælpen kan give et pusterum, til de børnefamilier der føler sig presset økonomisk i juletiden. For os handler det om at hjælpe familierne ind i varmen, og give dem mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet igen. Vi ved nemlig at julehjælpen kan blive et lille lys i en ellers mørk tid. siger Gerda Madsen, der er formand for Røde Kors Odense.

I dagene op til juleaften modtager familierne blandt andet et gavekort til fødevarer og lejetøj, så de kan nyde julen på lige fod med alle andre.

Annonce

Her kan du søge julehjælp

Du kan nu søge julehjælp fra Røde Kors Odense via hjemmesiden, www. odense.drk.dk.

Her finder du et ansøgningsskema og en vejledning til hvordan det skal udfyldes.

Ansøgningsskemaet kan også afhentes i butikkerne på Østerbro 36 eller Fjordsgade 7-9.

Ansøgningsfristen er lørdag d. 21. november 2020.

Vær opmærksom på, at Røde Kors Odense kun uddeler julehjælp til familier bosat i Odense kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce