Annonce
Ugeavisen Odense

Forestilling: Skidefuld af historier

Et hold Hus Forbi-sælgere har været med til at skabe forestillingen, der tager udgangspunkt i deres personlige historier. Foto: Ole V. Wagner
Hvem er manden eller kvinden med aviserne foran butikken? Det forsøger forestillingen ’Skidefuld af historier’ at give et indblik i, når Kulturmaskinen sætter ansigt på hjemløsheden med en times teater.
Annonce

Farvergården: Vi kender ham alle sammen. Ham, som står dér uden for supermarkedet med sin badge, tasken på skrå og aviserne i hånden. Han står der ukueligt i sol og regn. Høj sommer og streng vinter. Måske kigger vi ned, når vi går forbi, fordi vi ikke lige kan overskue at skulle forholde os til ham og os selv. Måske stikker vi ham en 20’er og får avisen med hjem.

Odense Kommune har et stort fokus på problemer med hjemløshed, og derfor har Kulturmaskinen også valgt at trække forestillingen ’Skidefuld af historier’ til scenen i Frølageret. Den skal give publikum indsigt i livet som hjemløs.

- Under forestillingen vil man komme helt tæt på mennesket bag det hjemløse ydre, fortæller Niels Christian Geil, faglig leder - & koordinator for Program & PR i Kulturmaskinen.

- Forestillingen er skabt af Hus Forbi-sælgere i samarbejde med et professionelt hold af teaterfolk og tager udgangspunkt i de personlige historier, som skuespillerne deler ud af – historier fra det virkelige liv på gaden, syet sammen af små fine, skøre, skrøbelige og rørende tableauer. Jeg garanterer for, at man går hjem med hovedet fuld af tanker og en større bevidsthed om mennesket med aviserne, siger han.

Selve forestillingen varer omkring en time og vil omhandle de oplevelser, der former os som mennesker, det vedkommende og det væsentlige i livet samt de tanker, der favner både livet og døden.

Forestillingen finder sted mandag 23. november klokken 20, og dørene åbner klokken 19.

Billetterne koster 120 kr. i forsalg og 150 kr. i døren.

/Kurtras

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce