Annonce
Ugeavisen Odense

Fra babypudder til kædeolie: Verdens rareste cykelsmed lever af de loyale kunder

Frank Edward Frandsen - cykelsmed med et imponerende CV. Foto: Kristian Isaksen
Frank Frandsen har haft mindre at lave siden coronarestriktionerne trådte i kraft. Han stoler dog på, at han snart kan være tilbage i fulde omdrejninger takket være en fast kundekreds.
Annonce
Frank Frandsen på sin pind i værkstedet. Foto: Kristian Isaksen

Sanderum/Dalum: Frank Frandsen har sovet længe de seneste par måneder - helt til klokken 8. Det er noget møg, hvis han selv skal sætte ord på sin forandrede søvnrytme.

På de gode dage før marts plejede han at møde ind på værkstedet klokken 6 om morgenen. Så skruede, skiftede, monterede, pillede og nørklede han ellers helt til 17-18 tiden, kun afbrudt af frokost, den friske snak med kunderne og lidt kælen med Ejner. Det er butikshunden.

Det meste er nu stadig det samme. Men tallene lyver desværre ikke. Med et tab på 25 procent af den normale omsætning har det gjort ondt på økonomien, at det cyklende folk er blevet hjemme i stedet for at slide på transportmidlet, men Frank Frandsen holder hovedet højt.

Han har altid klaret sig. Han er typen, der vil påstå, at han aldrig har haft en sygedag - medmindre armen var røget af. Så ville han være væk i det tidsrum, det tog kirurgerne at sy kroppen sammen igen.

Det hele skal nok blive godt igen. Kunderne vender tilbage, når der er behov for hans ekspertise. De er loyale, som han siger.

I samme moment, han takker dem, skal han måske også give sig selv et klap på skulderen. Loyalitet fødes af en grund.

Hunden Ejner holder øje med kunderne. Der bliver logret ekstra med halen, når nogen bevæger sig imod cykelsmeden. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Bedste og rareste

- Jeg har ladet mig fortælle, at kunderne er glade for mig. Det siger de selv og de har skrevet det i anmeldelserne. Det er dejligt, men jeg ved slet ikke, hvor jeg finder dem og så længe jeg gør, som jeg gør, og er som jeg er, så ændrer det sig jo ikke. Jeg behøver ikke læse, hvad der står. Jeg udfører bare mit arbejde og det vil jeg have gjort på samme måde uanset hvad, siger Frank Frandsen, der i 14 år har fikset cykler på Fåborgvej.

Én anmelder skriver, at du er den bedste og den rareste cykelsmed i verden - andre bevarer roen og skriver, du er den bedste i Odense. Hvorfor skriver de sådan?

- Fordi jeg taler ordentligt til dem og jeg fortæller dem, hvad der er galt, hvad det koster og hvornår cyklen er klar. Jeg er nok bare ærlig. Jeg pakker ikke noget ind og så giver jeg dem lidt strøm, siger han.


Han spurgte, om jeg ville overtage butikken. Det ville jeg altså ikke. Tre uger senere var jeg nede med min drengs cykel. Han spurgte igen. Jeg vendte den lige med Joan. Hvis jeg havde mod på det, skulle jeg gøre det. Nu har jeg været her i 14 år og jeg regner med at tage mindst 10 mere.

Frank Frandsen


Strøm?

- Der var en dame inde for lidt tid siden med en simpel reparation, men hun vidste ikke, hvad der var galt. Der var nogle skruer, der skulle skiftes. Jeg rystede lidt på hovedet og fortalte, at hun var uheldig. Det var de dyreste skruer, der var gået i stykker og at de kostede 250 kroner stykket. Den hoppede hun sgu ikke på, og så grinede vi ellers af det. Man kommer langt med humor.

Larsen Cykler - opkaldt efter den tidligere ejer. En lille biks på Fåborgvej tæt ved krydset til Dalumvej. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Fra børnepudder til kædeolie

Som han står der med et baghjul og rykker i egerne, ser cykelsmeden ud som om, han aldrig har bestilt andet.

Den forestilling er dog så langt fra sandheden, som man næsten kan komme.

- Jeg er slet ikke cykelsmed. Jeg er selvlært, siger den 60-årige mand.

Tæller man 14 år tilbage, vil det sige, at han i en alder af 46 år skiftede karrierevejbane. Umiddelbart modigt, men sådan ser Frank Frandsen ikke på det.

- Jeg kan alt med hænderne. Jeg skal bare lige prøve det af først.

Har du en uddannelse?

- Ja.

Som hvad?

- Ha. Det vil du ikke vide!

Ej, Frank. Jeg ville være en dårlig journalist, hvis jeg lod dig slippe på den måde. Ud med sproget!

- Godt så. Jeg er udlært i Matas. Jeg havde valgt handelseksamen, fordi det var en hurtig vej til arbejde bagefter. Der var rift om elevpladserne, så jeg havnede i den lille Matas inde i Vestergade. Jeg stod i hvid kittel og vi vejede alt selv. Dengang blev lærlingen sat til at lave børnepudder i baglokalet, så det kan jeg også, griner den forhenværende semi-kemiker.

Der bliver nørklet godt og grundigt med et hjul. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Skulle noget andet

Det stod dog aldrig skrevet i granit, at cremer og tilskud skulle give brændstof til livets vej. Han drog i session i livgarden, begyndte derefter som arbejdsmand i et tømrerfirma - han kunne jo alt med hænderne - havde tre år på Rågelunds Fabrikker, inden han fik hyre ved et nedbrydningsfirma.

Struktur var ikke et nøgleord for Frank Frandsen, der i en tilværelse uden lænker lod impulsiviteten og tilfældighederne råde.

Hvilket bringer os til det sted - eller rettere - den person han er i dag.

Cykelsmeden - en beretning, der ikke overraskende har sit udspring langt fra Odense.

- Jeg var på skiferie i 2004, da jeg modtog en sms fra min ungdomskæreste. Jeg havde ikke set Joan i 25 år, så det var da meget skægt. Vi aftalte at mødes. Kemien var der bare igen med det samme, så vi flyttede hurtigt sammen.

Adressen kom til at hedde Sanderum og da Frank Frandsen en dag skulle have fikset sin cykel ved den lokale reparatør, Frede Larsen, blev hans skæbne beseglet.

- Han spurgte, om jeg ville overtage butikken. Det ville jeg altså ikke. Tre uger senere var jeg nede med min drengs cykel. Han spurgte igen. Jeg vendte den lige med Joan. Hvis jeg havde mod på det, skulle jeg gøre det. Nu har jeg været her i 14 år og jeg regner med at tage mindst 10 mere.

Du skal ikke ud i et nyt erhvervseventyr?

- Nej, det er jeg blevet for gammel til. Jeg har fundet min rette hylde. Det bliver her, jeg slutter af.

Larsen Cykler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce