Annonce
Ugeavisen Odense

Galleri Galschiøt bliver Co2-neutral

Bronzeskulpturerne med indlagte bjergkrystaller skal være med til at finansiere det enorme solcelleanlæg, som skal gøre Galleri Galschiøt Co2-neutral inden nytår. Foto: Kurt Rasmussen
Flyrejser, kobbersmeltning og transport af kæmpeskulpturer koster på Co2-regningen, men det problem har Jens Galschiøt en plan om at løse inden nytår, hvor hans galleri skal være selvforsynende med energi
Annonce

Banevænget: Der er et syvmands rockband på scenen under den bogfernisering, der netop har fundet sted hos Galleri Galschiøt tirsdag aften. Det lyder ikke helt normalt, men det er vel netop det, der er normalen i Galschiøts univers. Uforudsigeligheden.

Kunstnerens galleri og hans aktiviteter er kendt viden om for at provokere, men bagved banker der et hjerte, der kun vil det gode.

Som når Jens Galschiøt lader Forlaget Muse holde deres årlige fernisering af bogen, Vores Fyn, i galleriets kæmpemæssige udstillingshal.

- Jeg kan rigtig godt lide, når folk skaber noget, og jeg synes, at Vores Fyn er et skidegodt bogprojekt med folk, der alle sammen gerne vil Fyn og samtidig donerer overskuddet til de hjemløse. Det vil jeg gerne understøtte, siger han, mens Les Mann er i gang med deres udgave af Jimmy Hendrix-nummeret Hey Joe.

Annonce

Selvkritik

Og Jens Galschiøt kan tilsyneladende også lade sine provokationer gå i egen retning. Som med hans seneste store satsning – etableringen af et 2.000 m2 stort solcelleanlæg på taget af udstillingshallen, der skal kunne levere 300.000 kW om året og gøre Galleri Galschiøt Co2-neutral.


Så tænkte jeg, ”fuck, hvor bruger jeg meget Co2”, og mærkede den bondeanger, som jeg har haft i mange år

Jens Galschiøt


- Vi har alle sammen været med til at svine den her klode til, uanset om vi kan lide det eller ej, og det vil altid være vores ansvar, siger han og beklager, at han alt for længe har været passiv i forhold til selv at gøre noget ved Co2-problemet.

- Jeg er klimaaktivist og har lavet en masse klimaaktioner rundt omkring, og jeg havde fået lidt dårlig samvittighed med flybilletter og busture med filmhold og de her kæmpelastbiler, der kører skulpturerne rundt. Så tænkte jeg, ”fuck, hvor bruger jeg meget Co2”, og mærkede den bondeanger, som jeg har haft i mange år. Jeg havde tænkt, at hvis vi skulle være Co2-neutrale, kunne vi jo ikke lave de her ting, men i starten af året besluttede jeg mig simpelthen for at lægge solceller ud på det her kæmpetag, siger han og løfter sine arme op som for at ære taget over den store udstillingshal.

Annonce

Kreativ finansiering

Kunstneren har således lagt handling bag sine tanker, selvom anlægget vil koste i omegnen af to millioner kroner.

- Det beløb er jo ikke noget, man lige stamper op af jorden, men vi startede en crowdfunding op i maj måned, hvor folk kan købe nogle skulpturer, der er specielt designet til det her projekt, og vi har allerede indsamlet 900.000 kroner, siger Jens Galschiøt med en glødende entusiasme og viser en udstilling med unikke bronzeskulpturer i forskellige størrelser frem.

Han forklarer, at prisen er fastsat langt under handelsværdien.

- En heks, der koster 6.800 kroner men har en handelsværdi på 18.000 kroner, det er da en god forretning, og da vi startede, stod folk i kø for at købe de her skulpturer, siger han og fortæller, at man også kan støtte projektet uden at have den helt store pengepung oppe af lommen.

- Vi har lavet nogle små skulpturer med bjergkrystal fra Guatamala til 600 kroner, der hedder Solstenen. Vi har lige haft nogle søskende til en konfirmand herude, der købte sådan en som gave. Vi giver 1.000 års garanti, men de holder milliarder af år, siger han med et lille grin og med en stor respekt for de personer, der vælger at støtte projektet.

- Det er os herude, der forbruger tonsvis af Co2, men et eller andet sted er det almindelige mennesker, der er med til at sikre, at vi er Co2-neutrale, for uden deres hjælp var det ikke blevet til noget, siger han og roser den velvillighed, projektet er blevet mødt af.

- I virkeligheden er det her projekt båret af, hvad også kunsten egentlig skal være båret af, og det er de gode tanker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Bessehjælp: Book en Besse

Ugeavisen Odense

Best of Odense: Gense showet og se alle vinderne i kategorierne her

Ugeavisen Odense

Byens bedste kulturoplevelse

Ugeavisen Odense

Bedste Gå-i-byen-sted: Vi er superglade

Annonce