Annonce
Ugeavisen Odense

Glow-direktør skifter til Odense Aafart

Eva bytter Glow ud med Odense Aafart. Birgitte Carol Heiberg.
Eva Pasgaard bliver ny direktør for Odense Aafart, der i øjeblikket drives af hendes kæreste, Morten Skytte.
Annonce

Hun har stået i spidsen for Brandts Klædefabrik, Tinderbox' partner-netværk, og været direktør for Glow i Odense. Men nu skifter Eva Pasgaard julemarkedet ud med sommer og sol på Odense å.

På Facebook har hun netop annonceret, at hun sætter sig i stolen som direktør for Odense Aafart:

"Jeg har besluttet, at Glow rejsen stopper her for mit vedkommende. Det var været en vild rejse; fantastisk, hård, udmattende, inspirerende, lærerig, sjov – og ikke mindst beriget af mega dygtige (og ikke mindst hårdtarbejdende) kollegaer og omkring 250 mildest talt vidunderlige frivillige. Jeg har været beæret over at få mulighed for at stå i spidsen for et helt nyt event, på et helt nyt venue, hvor ca. 55.000 besøgende lagde vejen forbi.
Jeg har besluttet at 2020 skal være et år med mere tid og mere balance, og ikke mindst tid til mine to skønne børn.

Men hvad skal jeg så lave?

Uh, det har jeg glædet mig til at kunne fortælle For 2020 bliver et fantastisk år. Jeg har sagt ja til at overtage som direktør ved Odense Aafart. En virksomhed, som jeg af gode grunde kender rigtigt godt, og som har en helt særlig plads i mit hjerte. Aafarten er en perle i Odense, og jeg glæder mig enormt til at kaste al min energi og ideer ind i denne. Og ja, projekterne og ideerne står allerede i kø, så kommer selvfølgelig ikke til at kede mig"

I øjeblikket drives Odense Aafart af Evas kæreste Morten Skytte. Hvad han nu skal give sig til, er Eva mere kryptisk om i opslaget:

"Ja dette er mindst lige så spændende, og lige så fantastisk. For Morten har besluttet at følge sit hjerte og skal fremover arbejde med hans kæmpe passion: jagt. To be continued…."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce