Annonce
Ugeavisen Odense

Goboat åbner i Odense: Bliv kaptajn på din egen solcelledrevne picnicbåd

Goboats er for hele familien - og en flok venner, hvis det er det, man vil. Foto: Abdellah Ihadian
Goboat åbner fredag 23. april sin niende lokation i verden - denne gang i Odense.

Havnen: På havnen lige ved Promenadebyen kan man fra 23. april stævne ud i Goboats - og det er ifølge firmaets direktør en oplagt lokation at åbne på.

- Odense er en drømmeby at åbne op i for Goboat. De sidste forberedelser er i fuld gang med fokus på at få styr på sikkerheden, at skabe de bedste oplevelser for de kommende sejlende og at styrke samarbejdet med myndigheder, lokale virksomheder og de andre brugere af havnen. Corona gør ikke processen nemmere. Men vores erfaringer fra København og Aalborg fra 2020 viser, at Goboat en af de få oplevelser, hvor smittefaren er meget lav, fordi det foregår udenfor i små grupper - hver båd har maksimalt plads til otte personer, siger CEO i Goboat, Anders Ekelund Mørck.

Hos Goboat har man siden etableringen i 2014 haft en helt klar mission om at åbne vandet op for alle, så en sejltur ikke kun er en oplevelse forbeholdt de få.

Med eldrevne både, der hverken kræver sejlerbevis eller nogen yderligere sejlererfaring, gør Goboat det let for alle at sejle deres både. Det eneste krav er, at du skal være fyldt 18 år for at agere styrende kaptajn på båden.

Hver båd har et picnicbord i midten og plads til otte personer. Ombord er der redningsveste til både store og små passagerer, og de sejlende får instruktioner digitalt og ved sejlturens start om regler og adfærd på vandet.

Coronasikkert

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt hilser havnens nyeste beboere velkomne.

- Jeg vil gerne have en fortsat udvikling af Odense Havn med flere rekreative aktiviteter på og omkring vandet. Her passer Goboat perfekt ind, og derfor har jeg været meget interesseret i, at vi fik deres både til byen. Der har været et utrolig godt samarbejde mellem Goboat og forvaltningen, som betyder, at vi får bådene på vandet i god tid før sommeren, så der bliver rig mulighed for en sejltur på corona-sikker vis. Jeg er sikker på, at det bliver en kæmpe gevinst for byen og havnen, at alle - odenseanerne og turister - kan opleve Odense fra vandsiden gennem eldrevne både.

Allerede nu er det muligt at skrive sig op, hvis man ønsker at være blandt de første, der sejler bæredygtigt rundt i Odense Havn fra 23. april. Book din båd på goboatodense.dk.

Bådene sejler fra Tysklandskaj 3.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce