Annonce
Ugeavisen Odense

Godt Smil: Tandlægekæde åbner klinik nummer to i Odense

Anders Bjergegaard er direktør og stifter af Godt Smil. Julie Pilely Rasmussen er områdechef for de to Godt Smil klinikker i Odense. Foto: Hasse Frimodt
Godt Smil udvider med klinik på Tagtækkervej 8, 2. sal i Odense M.
Annonce

Godt Smil er Danmarks førende tandlægekæde med flere end 186 tandlægestole fordelt på 26 topmoderne klinikker i Danmarks største byer. Mandag den 3. februar åbnede Godt Smil kædens 26. klinik på Tagtækkervej 8, 2. sal, som også er klinik nummer to i Odense. Direktøren i Godt Smil er Anders Bjergegaard, der stod bag åbningen af den første Godt Smil klinik, som åbnede i april 2008 i Horsens. - Ideen til Godt Smil opstod i foråret 2005. Danske tandlæger blev kritiseret i medierne for at have for høje priser sammenlignet med nabolande som Sverige og Tyskland. Ud over høje priser på tandbehandlinger blev tandlægerne også beskyldt for at foretage en form for fælles prisfastsættelse. Langt de fleste danske tandlæger fulgte dengang den samme prisstruktur, og det var derfor næsten umuligt for patienterne at opnå en besparelse, uanset valg af tandlægeklinik i Danmark. Derfor så vi et stort potentiale i at starte en tandlægekæde med høj kvalitet i behandlingerne til en fair pris for patienterne, siger Anders Bjergegaard.

I løbet af det første år tilmeldte over 3.000 patienter sig den nye klink, og dette tal var ved udgangen af 2012 helt oppe på over 9.000.

- Vi har i dag 160.000 regelmæssige patienter hos Godt Smil. I 2019 oplevede vi en tilgang på 50.000 nye patienter. Det er gået langt bedre, end jeg havde forventet. Min drøm var 10 klinikker med hver fire tandlægestole. Nu er vi oppe på 26 klinikker, som har syv stole i gennemsnit. Og vi fortsætter med at vokse. Der er tre nye klinikker på vej på Sjælland og en i Jylland. Ligeledes arbejder vi for tiden på at åbne Godt Smil i andre lande, siger Anders Bjergegaard.

Godt Smil

Godt Smil

Tagtækkervej 8, 2. sal

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8-16

Tlf: 44224126

Annonce

Hjælp til dem med tandlægeskræk

Men Anders kom ikke let til successen. Det krævede is i maven og tro på, at konceptet var det helt rigtige.

- I starten var vi helt sikkert det sorte får, som havde stukket næsen for langt frem. Vi var ikke velsete blandt de danske tandlægeklinikker, fordi vi kom med et koncept, som kunne gøre tandlægeregningen op til 40 % billigere. Økonomisk var det heller ikke en fantastisk forretning til at starte med. Jeg havde heldigvis penge på kistebunden fra et salg af virksomheden Godt Syn, som jeg solgte til Memira. I omkring seks måneder finansierede jeg de første tre klinikker med penge fra salget af Godt Syn, siger Anders Bjergegaard.

Men så kom der gang i virksomheden, der tilbyder de fleste former for tandbehandling. Klinikkerne udfører både simple og mere komplekse tandbehandlinger. Lider du af tandlægeskræk, kan tandlægen naturligvis også tilbyde at udføre din behandling under sedering eller fuld narkose.

- Vi ved, at der er mange, der lider af tandlægeskræk. Derfor er det også meget vigtigt for os at personalet forstår at give god service, og får kunderne til at slappe af i tandlægestolen. Jeg er meget stolt af vores medarbejdere, som gør et utroligt flot stykke arbejde. Godt Smil Tandlægerne er Danmarks førende tandlægekæde med over 450 dygtige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og administrativt personale. Flere af klinikkerne har tilknyttet egen narkoselæge. Uanset hvilken tandbehandling du ønsker, kan vi tilbyde dig en professionel behandling hos et kompetent personale. Vi sætter fokus på dig og dine behov, så du altid kan føle dig tryg, siger Anders Bjergegaard.

Annonce

Har over 20.000 registrerede patienter i Odense

I Odense er Julie Pilely Rasmussen områdeansvarlig. Hun har været ansat i den odenseanske Godt Smil klinik på Mogensensvej siden 2013. Nu får hun ansvaret for de to odenseanske klinikker som beskæftiger 50 medarbejdere.

- I Klinikken på Mogensensvej har vi 20.000 patienter registreret. Der kommer ca. 250-300 nye patienter til hver måned. I klinikken på Tagtækkervej havde vi allerede inden første åbningsdag, som var mandag den 3. februar, registreret 300 patienter. Vi lagde faktisk ud med en implantatoperation mandag morgen kl. 8.15 siger Julie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce