Annonce
Ugeavisen Odense

Gratis samtale: Åben Dialog er nyt samtaletilbud i Odense

Birgitte Rasmussen og Anne-Grethe Krogh er klar til at tilbyde samtaler med personer i krise. Foto: Hasse Frimodt
Foreningen Frivillig Åben Dialog Netværk er en netværksbaseret tilgang, som bygger på tanken om at problemer, udfordringer, løsninger og forandringer findes i samspillet mellem mennesker.
Annonce

Birgitte Rasmussen kiggede for et år siden mod Århus og Foreningen Frivillig Åben Dialog Netværk, som har været en succes i Århus.

- Jeg ønskede at stifte en forening med samme formål som i Århus. Åben Dialog bygger på ideen om, at menneskers kriser, problemer, udfordringer opløses gennem dialog og refleksion, der gør det muligt at tilvejebringe nye forståelser, fortællinger og måske forandringer, siger Birgitte Rasmussen.


Når vi afholder samtaler, er det altid bestående af et Åben Dialog team bestående af to frivillige, som er uddannet i Åben Dialog Relations- og netværksarbejde

Anne-Grethe Krogh


Foreningen blev en realitet for et år siden, og nu er man helt klar til at tilbyde gratis samtaler.

Du kan f.eks. invitere én eller flere fra din familie, venner, en mentor eller andre fra dit netværk til en Åben Dialog samtale. Hør deres tanker, respons og perspektiver på dine fortællinger.

Åben Dialog taler med dig og dit netværk og sikrer, at alles stemmer bliver hørt. Alles bidrag til dialogen bliver vægtet som lige vigtige. Det er dialogen og dét at få lyttet til hinanden, der er væsentligt. Undervejs i dialogen, vil  teamet tage en eller flere korte samtaler med hinanden om, hvad de har hørt i dialogen med dig og dit netværk, og hvilke tanker de får om det.

Man håber at det nye tilbud i Odense vil betyde, at flere kontakter foreningen, som for tiden tæller syv frivillige. En af dem er Anne-Grethe Krogh, der ligesom Birgitte Rasmussen er uddannet i Åben Dialog Relations- og netværksarbejde.

- Når vi afholder samtaler, er det altid bestående af et Åben Dialog team bestående af to frivillige, som er uddannet i Åben Dialog Relations- og netværksarbejde. Dem, vi snakker med bestemmer, hvor samtalen skal foregå. Det kan være hjemme eller et andet sted de foretrækker. Vi mener, at alle bør have adgang til et samtaletilbud. Dele af foreningens drift er finansieret af Odense Kommune. Vi kan tilbyde en eller flere samtaler, og vi afsætter halvanden time til hver samtale. Medarbejderne har tavshedspligt, siger Anne-Grethe Krogh.

Fakta

Åben Dialog, en frivillig forening med åben dialog og samtaler

Facebook: Foreningen Frivillig Åben Dialog Netværk

Hjemmeside: www.åbendialogforening.dk

Telefon: 30499042

Foreningen forventer at få travlt og opfordrer derfor folk med en Åben Dialog-uddannelse til at melde sig som frivillig. Ligeledes er der også brug for frivillige, der ønsker at bidrage med hjælp på den ene eller anden måde til glæde for foreningen.

Sidder du derhjemme, måske i en eller anden form for krise i livet, så opfordrer Birgitte Rasmussen dig til at kontakte Foreningen Frivillig Åben Dialog Netværk på telefon: 30499042

- Vores telefon er åben. Men da vi arbejder frivilligt og har jobs ved siden af, er det ikke altid, vi kan tage vores telefon. Så læg meget gerne en besked, og vi ringer tilbage hurtigst muligt. Vi hører meget gerne fra alle, personer i krise eller pårørende til personer i krise, siger Birgitte Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

50 år med blå strømper

Annonce