Annonce
Ugeavisen Odense

Hard rock never dies: Ikonisk trommeslager kommer til Odense

Alive and Dangerous består foruden Brian Downey (nr. 2 fra venstre) af Brian Grace og Phil Edgar på guitar og kor, samt Matt Wilson på vokal og bas. Pr-foto
24. oktober kan Musikhuset Posten byde på en nostalgisk oplevelse, når Brian Downey sætter sig bag trommerne i sit band, ”Alive and Dangerous”.

Østre Stationsvej: Siger man “Alive and Dangerous”, vækker det genklang hos inkarnerede Thin Lizzy-fans, og det er også meningen med band-navnet, for her er trommeslageren ingen ringere end Brian Downey, der var med til at danne det legendariske, irske hard rock-band Thin Lizzy i 1969.

I 1978 udgav Thin Lizzy livealbummet “Live and Dangerous”, der af mange betegnes som verdens bedste livealbum, og netop den rette liveperformance ligger Brian Downey meget på hjerte i sit nye band.

På scenen prøver vi på at genskabe det gamle "Live and Dangerous"-udtryk

Brian Downey

- Vi ønsker at spille sangene så tæt på de gamle versioner som muligt, og vi gør meget ud af musikken og vores liveoptræden, for der er mange kopibands derude, som ikke optræder eller lyder helt rigtigt, siger han og skynder sig at aflevere en venlig gestus.

Annonce

- Men når det er sagt, så sætter jeg stor pris på, at der er bands, der spiller de gamle Thin Lizzy-numre, lyder det med en vis respekt fra Brian Downey.

Han spillede med Thin Lizzy og var med til at komponere flere numre, indtil bandet gik i opløsning i 1984. I den tid blev det til flere optrædener i Danmark.

Thin Lizzy som bandet tog sig ud i deres velmagtsperiode i slutningen af 70'erne. Brian Downey er nr. 2 fra højre. Foto: Ritzau Scanpix

- Det er mange år siden, men jeg kan huske, at vi altid var glade for at besøge Danmark. Det er et dejligt land at rejse rundt i, og det minder mig lidt om Irland, siger han og sender en lille hilsen til folket.

- Danskerne er et fantastisk publikum, så Danmark har altid været prioriteret på vores tourliste, siger Brian Downey.

På tour igen

For fire år siden genoptog turnelivet i ”Thin Lizzy-regi” med bandet “Alive and Dangerous”.

- Jeg fik ideen til at spille nogle gamle Thin Lizzy-sange og dannede et band med nogle venner. Vi valgte at give bandet navnet, ”Alive And Dangerous” efter Thin Lizzy’s livealbum af samme navn, siger han og roser sin frontfigur, Matt Wilson, for at have en slående lighed – både visuelt og musikalsk - med den afdøde forsanger i Thin Lizzy, Phil Lynott.

- På scenen prøver vi på at genskabe det gamle "Live and Dangerous"-udtryk, og det er faktisk blevet en succes, siger Brian Downey og fortæller, at det er en nydelse at optræde live med de gamle numre.

- Vi har spillet mange koncerter i Europa og specielt i Skandinavien og har fået rigtig gode anmeldelser for vores optræden, så det er noget, vi har tænkt os at fortsætte med, siger han.

Annonce

Ufrivillig pause

Men bandet har dog måttet leve med en ufrivillig pause i koncertaktiviteterne.

- Siden covid-19-nedlukningen har vi ikke spillet koncerter i halvandet år, men nu er vi kommet i gang med vores tour igen, og lige nu er det Skandinavien, der ligger foran os, siger han og fortsætter.

- Vi har meget gode erfaringer med Sverige Norge og Danmark, hvor Thin Lizzy stadig har en stor fanskare. Det er enormt hyggeligt at spille her, og vi har skam også planlagt en tur til Skandinavien næste år, siger han og sender blikket længere ud i horisonten.

- Vi er klar til det hele, og så snart covid 19 er ved at være overstået i resten af verden, er der ikke grænser for, hvor vi vil spille, lyder det fra den 70-årige trommeslager, Brian Downey.

Brian Downey's “Alive and Dangerous” spiller på Musikhuset Posten søndag 24. oktober kl. 19-23.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nordvest

Kendt cykelrytter til Tarup

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Leverer strøm til 70 naboer: Galschiøt bliver C02-neutral med solceller

Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

Forfatter i kørestol: - Det er befriende magtfuldt at skrive

Ugeavisen Odense

Redaktionen tester: Her får du Odenses bedste surdejsboller

Ugeavisen Odense

Odense får en brunchklub kun for singlekvinder: - Vi mangler nogle at være singler med

Ugeavisen Odense

100 boliger, intime gårdrum og dagligvarebutik: 'Jungle'-grund udset til at blive Odenses nyeste bydel

Ugeavisen Odense

Konkurrence: Vind billetter til Odense Håndbold mod Viborg HK

Ugeavisen Odense

Snart er der fuld hornmusik: Det nye H.C. Andersens Hus åbner helt op

Ugeavisen Odense

1.000 IT-svindlere banker på porten hver dag: - De forsøger at lokke brugernavn og password fra os

Ugeavisen Odense

Langstrakt fjernvarmearbejde: Hovedvej i Odense spærres for gennemkørsel i flere dage

Skibhus Avisen

Stig Tøfting skifter til Marienlyst - men kun på sin gps

Ugeavisen Odense

Donation: Bykirken Odense er klar til julehjælp

Ugeavisen Odense

Ny bar åbner midt i Odense: - Det bliver måske lidt spraglet

Ugeavisen Odense

Post uden for normal tid: Postnord udvider åbningstid

Ugeavisen Odense

Rugårdsvej spærres i efterårsferien

Ugeavisen Odense

Nybyggeri: 26 nye lejligheder på Vesterbro

Ugeavisen Odense

Ufattelig forvandling: Fra brosten til grønne byhaver - central plads i Odense er klar til indvielse

Dalum Hjallese Avis

Boligselskab er stormet frem: Bag står kæmpe OB-fan

Ugeavisen Odense

Bootcamp for plussize kvinder: Drømmer du om at tabe dig?

Ugeavisen Odense

Stem nu: Hvem skal vinde Best Of Odense 2021?

Ugeavisen Odense

Stem nu: Hvem skal vinde Best Of Odense 2021?

Ugeavisen Odense

Odin Award: Crateit skaber meningsfulde job og får børn væk fra skærmen

Ugeavisen Odense

Hard rock never dies: Ikonisk trommeslager kommer til Odense

Annonce