Annonce
Ugeavisen Odense

Havde taget afsked med familien: Leif vendte tilbage fra de døde og strutter nu af liv

Leif Heiselberg har fået gang i kroppen igen og ynder at gå ture. Han har dog ambitioner om at kunne meget mere. Foto: Tine Boe
For et år siden tog en dødssyg Leif Heiselberg afsked med sin familie. Han var indlagt på OUH, og lægerne spåede ham ikke mange chancer for overlevelse. I dag trives Leif i bedste velgående, og til september skal han sågar til konfirmation hos sine gode venners datter.
Annonce

Vollsmose: Solen skinner i den frodige have på plejecentret Ældrecenter Øst i Vollsmose. Leif går hjemmevant rundt på de snoede stier med sin rollator og efter at have vist den lille sø frem, som, han håber, en dag bliver fuld af guldfisk, tager han plads i en lille solkrog.

- Sidste år ved denne tid, sagde lægerne, at ’ham der kommer ikke tilbage’. Men jeg er her stadig, og jeg glæder mig afsindig meget til at skulle til konfirmation. Ikke mindst fordi jeg gik glip at mit barnebarns bryllup sidste sommer, fortæller Leif.

Annonce

Måneder i mørke

Faktisk er det ikke meget, Leif kan huske fra sidste sommer og efterår. Efter mange år med forskellige sygdomme som sukkersyge, nervebetændelse i benene og en blodprop i hjernen bukkede kroppen under, og Leif blev indlagt. Efter opholdet på OUH flyttede en svækket Leif ind på Ældrecenter Øst i Vollsmose.

- Jeg lå bare i min seng og opdagede knap nok, at jeg var kommet på plejecenter. Da jeg langsomt kom til mig selv, opdagede jeg for alvor, hvor slemt det stod til. Jeg kunne ingenting, og alt foregik med kran, lift og kørestol. Mine hænder var helt stive og låst fast, og jeg kunne hverken spise eller tale, siger Leif.

Faktisk var Leif tæt på at give op. Ikke kun på grund af sin håbløse tilstand, men også fordi han slet ikke havde lyst til at være på plejecenter.

- Personalet var der sgu ikke noget i vejen med, de har været fantastiske hele vejen igennem. Men der er jo ingen, der drømmer om et liv som grønsag på et plejecenter, siger Leif.

Annonce

Skubbede på

Personalet på Plejecenter Øst havde dog ikke i sinde at opgive Leif. De skubbede på, for at han skulle tage kampen op, og samtidig oplevede han stor støtte fra sin familie.

- Jeg er nok ikke den mest stålsatte type, men min kone og mine børn var der for mig, og personalet blev ved med at sætte små mål for mig og blev ved med at skubbe på for, at jeg skulle få det bedre. Uden dem havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag og havde nok bare siddet og set fjernsyn fra morgen til aften, fortæller Leif, der nu har sat sig sit eget mål.

- De mange små succeser har givet mig blod på tanden. Jeg kommer nok aldrig hjem igen, men jeg vil stadig gerne have noget ud af livet. Så nu er jeg begyndt at træne, for jeg vil gerne på et tidspunkt kunne gå ture igen kun ved hjælp af en krykkestok og uden hjælp fra nogen. Det ville være dejligt, smiler Leif.

Annonce

Leifs drøm

Når Leif tænker tilbage, er det nærmest uvirkeligt, at han for bare et år siden lå for døden.

- Jeg er meget taknemmelig, og alle de fordomme jeg tidligere har haft om plejecentre og plejecenterpersonale er blevet gjort alvorligt til skamme. Det er ikke alle, der får en chance til, og som har held med at snyde døden, lyder det fra Leif, der også tør drømme igen.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme til en operaforestilling igen, for det har jeg ikke været siden 2010. Det behøver hverken at være i København eller Berlin, men at opleve stemningen og suset fra en rigtig operaforestilling, det er min store drøm, siger Leif.

Skrevet af Tine Boe, Odense Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce