Annonce
112

Heldig i nat: Faldt i vandet - hans råb blev hørt af en mand, der gik tur

Annonce

Odense: En 54-årig mand fra Odense overlevede natten til mandag at falde i det kolde vand i Odense Havn. Det gjorde han, fordi en mand, som var ude og gå tur, omkring klokken 1.40 hørte manden, der råbte om hjælp. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

- Og vandtemperaturen taget i betragtning var det vist meget godt, at han hørte ham. Jeg har fået fortalt, at vandet kun er fire grader varmt, siger Kenneth Taanquist.

Den forbipasserende mand kunne dog ikke selv hjælpe manden op, men ringede 112, og redningsmandskab fra Beredskab Fyn rykkede til bassinet ved Englandsgade, hvor det lykkedes at bjærge den uheldige mand.

Ifølge vagtchef Kenneth Taanquist havde den uheldige mand været ude og gå en tur. Han lider imidlertid af slidgigt, og han har til politiet forklaret, at det kan have været årsagen til, at han faldt i vandet.

Redningsmandskab fra Beredskab Fyn rykkede ud til bassinet ved Englandsgade, hvor det lykkedes at bjærge den uheldige mand. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce