Annonce
Ugeavisen Odense

Her er de ti mest læste historier fra året der gik

Afstemningen om, hvem der skulle vinde Best of Odense, var den artikel, I klikkende mest på i 2019. Foto Klaus Knakkergaard
Annonce
Annonce

1. Stem nu: Hvem skal vinde Best Of Odense 2019

Den mest læste historie i løbet af året, der gik, indeholdt ikke forfærdeligt meget tekst – til gengæld fik den jer læsere til tasterne. Det var nemlig historien, hvor I i 16 kategorier skulle vælge, hvem der skulle vinde Best of Odense 2019. I alt modtog vi 65.000 stemmer.

Karakteren Heino blev lagt i graven ved et grundlovarrangement i Odense. Arkivfoto: Kurt Hardi
Annonce

2. Reklamehistoriens ondeste plageånd er død: Kom med til Heinos begravelse

Heino er død. Altså karakteren Heino, kendt fra Polle fra Snave. Rollen blev spillet af Per Otto Bersang Rasmussen, bror til Søren ”Banjo” Bersang Rasmussen, og han besluttede sig i løbet af året at lægge sit alterego på hylden for evigt. Det blev markeret ved ”Banjos” velgørenhedsarrangement for hjemløse, og historien om det lidt kringlede arrangement, trak næstflest læsere til.

Annonce

3. Betina har ikke sovet i fem dage: Nogen må vide noget

Betina Corneliussen gennemlevede en mors største mareridt, da hendes søn Mark forsvandt under en bytur i Odense. I et interview med Ugeavisen Odense bad hun indtrængende enhver, der vidste noget om Marks forsvinden, om at træde frem. Mark blev få dage senere fundet død i vandet ved Munke Mose.

Der blev lagt lys og blomster nær Odense Åfart, hvor liget Mark blev fundet. Foto: Michael Bager
Annonce

4. Testen der deler Odense, her er byens bedste brunner

Det var med stor ærefrygt, at vi her på redaktionen kastede os ud i testen over dem alle, når man befinder sig på Fyn: Hvor får man byens bedste brunner. Med udgangspunkt i jeres indstillinger, spiste vi os igennem fem af byens mest populære brunsvigere for til sidste at kåre en vinder. Den test var I vilde med – uanset om I var enige med vores dom eller ej. Den bedste brunsviger får man i øvrigt – efter vores vurdering – hos Stigetankens Bageri.

Redaktionen på hårdt arbejde - byens bedste brunner skulle findes. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

5. Læge starter fra bunden: Åbner praksis uden patienter

For speciallæge Tine Marcussen var det vigtigt at lære hver enkelt af sine patienter at kende, da hun skullle åbne sin nye praksis i Odense. Derfor overtog hun ikke en eksisterende praksis, men åbnede en ny helt fra bunden – uden en eneste patient.

- Jeg tænker, det giver en anden form for tryghed og nærvær, lød det fra den dengang 38-årige speciallæge i almen medicin

Tine Marcussen åbnede en lægepraksis helt fra bunden - og helt uden patienter. Foto: Kurt Rasmussen
Annonce

6. Billedgalleri: Se billederne af frække Holly, Årets Side 9-pige 2018

For andet år i træk vandt odenseanske Mette Mi Søgaard, nok bedre kendt i offentligheden som ”Holly”, konkurrencen om at blive årets side 9-pige. Og den historie – og det medfølgende galleri – var i læsere ganske interesserede i at kigge igennem.

Holly blev for andet år i træk kåret som årets side 9-pige. Privatfoto
Annonce

7. Til minde om Josephine

I februar 2018 mistede 18-årige Josephine Alexandra Smith livet i en højresvingsulykke i det sydlige Odense. Ulykken skete på samme strækning, som journalist Kristian Isaksen hver dag cykler på, og tragedien gjorde så stort et indtryk, at han forfattede et rørende mindeskriv til Josephine. Han slutter det med linjerne:

”Jeg siger ikke, jeg kan være med til at mindes den 18-årige gymasieelev, der så brutalt blev frarevet sin plads i dette kaotiske kosmos for mere end et år siden. Men jeg vil gerne hjælpe dem, der så tydeligt stadig savner hende. Hjælpe dem med at se, at deres gestus er blevet bemærket og reflekteret over. Garanteret også af flere end mig.

Cyklen er hvid. Helt tydeligt blevet malet. Der står blomster i kurven og der er lanterner på siden. Jeg ved ikke, hvem der har sat den her. Jeg ved heller ikke, hvilken konkret symbolik, der skal lægges i arrangementet. Men jeg ved, det er smukt. Jeg ser en engel for mig på cyklen. Der har fået lys med sig til at finde vej i mørket.

Jeg håber, I finder lindring en dag.”

En hvidmalet cykel sørger for, at mindet om Josephine ikke forsvinder. Cyklen står der endnu. Foto: Kristian Isaksen

8. Dramatisk afslutning: Publikum evakueret fra Best of Odense

Knap havde konfettien fra afslutningen på Bets of Odense-fejringen lagt sig, før alarmen gik i Odeon. Det var en ganske effektiv – men ikke desto mindste ret utilsigtet – måde at rømme kulturhuset på. Publikum, hvoraf en stor del ikke nåede at få overtøjet på, ventede en håndfuld minutter uden for Odeon, mens situationen blev undersøgt. Det gav os lige præcis tid nok til at lave en hurtig nyhed, som I var stærkt interesseret i at læse. Alarmen viste sig at være en fejl

Umiddelbart efter Best Of Odense-showet, blev Odeon evakuret. Foto: Kristian Isaksen

9. Naturjuvel gemt væk: Odenses måske skønneste oase er medicin for sjælen

Noget af det bedste, vi her på redaktionen ved, er at få tip om byen, som vi ikke kendte til. Noget tyder på, at I læsere har det på samme måde. I kastede jer hvert fald over historien om og ikke mindste billederne af en af Odenses naturjuveler: Kulturbotanisk Have.

Kulturbotanisk Have var en gemt perle - men vi fandt den frem, og I kvitterede. Foto: Kristian Isaksen

10. Bageri vil aflive bakeoff-rygter: Odenses bedste brunsviger er ægte håndværk

Den sidste historie på listen er faktisk udløber af en tidligere nævnt historie, nemlig brunsvigertesten. Som tidligere nævnt var vinderen af testen tanken i Stige, så dem besøgte vi naturligvis med den glædelige nyhed. Derude kunne man bekræfte den frygtelige misforståelse, der havde spredt sig gennem årene – ikke mindst på kommentarsporet på Facebook – at der skulle være tale om en bake-off på bageriet – og dermed også med den prisvindende brunsviger.

- Det møder vi ofte, men vi har altså fire bagere ansat, så hvis ikke de står og laver brødet og kagerne, ja så ved jeg ikke, hvor det kommer fra, siger butikchef Maiken Holm Sørensen.

Byens bedste brunner er altså bagt i Stige - 2019 blev året, hvor vi manede et grumt rygte i jorden. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce