Annonce
Ugeavisen Odense

Hjælp til corona-ramte restauranter: Arkaden-ejer vil låne køkkenstationer ud

Tahir Siddique har et lokale med 12 ledige køkkenstationer, han vil låne ud til restauratører, der vil sælge take away, mens store dele af landet er lukket ned på grund af corona-virus. Blandt andet Arkaden, som han selv ejer. Arkivfoto: Frederik Nordhagen
Annonce

Tahir Siddique har et tilbud til dig, hvis du er restauratør, der er ramt af restriktionerne i forhold til at undgå for voldsom spredning af corona-virus. Han har nemlig 12 køkkenstationer - som de kendes fra skolekøkkener eller tv-programmet Masterchef - som er klar til brug i starten af denne uge.

- Vi tilbyder, at restauratører kan låne dem gratis, siger han og uddyber:

- Storms Pakhus lukker, og Rosengårdscentret, Tarupcentret og andre centre lukker måske også på et tidspunkt. Så restauratørerne der har ikke noget sted at være og kan ikke aflevere deres mad til nogen. Det vil sige, at de kommer til at tabe en masse penge på de råvarer, de har liggende.

- Så vil vi tilbyde dem gratis, at de kan låne vores køkkener, så de kan lave take away-mad stadigvæk. På den måde kan de undgå madspild og tjene nogle af de penge, de står til at tabe, fortæller Tahir Siddique, der blandt andet er involveret i Arkaden, hvor det heller ikke længere er muligt at samles for at spise og drikke.

Annonce

Til undervisning

Køkkenerne ligger i Asylgade, og planen med dem var, at de skulle bruges til undervisning, til restauratører, der har et køkken, hvor det kniber med pladsen til at producere, eller til restauratører, der vil satse på take away og dermed spare de udgifter, der er forbundet med at drive en restaurant.

- Vi har 12 køkkenstationer, der er ledige. Vi skal lige have gjort rent og få de sidste ting på plads, siger Tahir Siddique.

Interesserede kan komme i kontakt med Tahir Siddique på mail tahir@imediamatch.com.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

5+1 til weekenden

Ugeavisen Odense

Café Kosmos

Annonce