Annonce
Ugeavisen Odense

Hjertepartner 2021: Rosengårdcentret vil hjælpe udsatte børn

Rosengårdcentret er blevet Hjertepartner og støtter Red Barnet med fem kroner for hvert solge gavekort i 2021. Pressefoto
Rosengårdcentret støtter Red Barnet med fem kroner for hvert gavekort de sælger i 2021.

I starten af året lavede Rosengårdcentret en indsamling af legetøj til Red Barnet Odense for at hjælpe de mange børn, der har det svært under nedlukning. Indsamlingen blev en kæmpe succes, og nu udvider storcentret og den velgørende organisation samarbejdet.

Rosengårdcentret er således ’Hjertepartner’ i 2021 og støtter Red Barnet med fem kroner for hvert solgte gavekort. Og det kan blive til mange penge for de udsatte børn.


Velgørenhed kan ikke vente, slet ikke i en coronatid. Derfor håber jeg også, at vores mange kunder vil gå ind og købe gavekort online og dermed være med til at gøre en kæmpe forskel

Casper Bach Andersen, center manager


- Vores gavekort har altid været meget populære, nok fordi de giver modtageren mange muligheder. Derfor forventer jeg da også, at det bliver et ret stort beløb, vi kan sende i Red Barnets retning i slutningen af året, fortæller center manager, Casper Bach Andersen, der fortsat må gå på arbejde til lukkede butiksfacader.

Selvom storcentrene i Danmark – herunder Rosengårdcentret – fortsat er lukket ned frem til 21. april, er der stadig megen aktivitet derude.

- Velgørenhed kan ikke vente, slet ikke i en coronatid. Derfor håber jeg også, at vores mange kunder vil gå ind og købe gavekort online og dermed være med til at gøre en kæmpe forskel. Så er der også noget at glæde sig til, når vi åbner igen, fortæller Casper Bach Andersen.

Hos Red Barnet glæder de sig over samarbejdet.

- Desværre ser vi alt for mange børn, der mistrives massivt i forbindelse med corona og nedlukningen af samfundet. Det har været et svært år for børnene – og er det fortsat. Der ligger et stort arbejde med at genetablere de trygge fællesskaber foran os. Når vi får støtte og opbakning fra en virksomhed, bliver vi rigtig glade og taknemmelige. Det betyder nemlig, at vi sammen kan arbejde endnu hårdere for at prioritere børnene og de unge og hensynet til deres trivsel. Når erhvervslivet og en NGO som vores står sammen, så kan vi opnå markante resultater der kan komme rigtig mange udsatte børn til gavn, siger Henrik Bartholdy, Head of Corporate Partnerships i Red Barnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce