Annonce
Ugeavisen Odense

Holocaust-overlever vil lægge mindesten for sin far i Odense

Som otte-årig blev jødiske Steen Metz i 1943 deporteret af tyskerne fra Odense med sin mor og far. Familien endte i koncentrationslejren Theresienstadt ved Prag i Tjekkiet, hvor faren mistede livet. Foto: Peter Leth-Larsen
I 1944 døde odenseaneren Axel Metz af sult i koncentrationslejren Theresienstadt. Tirsdag tog By- og Kulturudvalget i Odense stilling til, om hans familie må lægge en mindesten for ham ved familiens daværende lejlighed på Hjallesevej.
Annonce

Tidligt om morgenen den 2. oktober 1943 lyder der tunge slag på døren til den jødiske familie Metz' lejlighed på Hjallesevej i Odense. Uden for døren står to tyske soldater, der beder familien pakke deres ejendele og følge med.

Det er sidste gang Axel Mogens Metz betræder asfalten i Odense. Fem måneder senere dør han af sult kun 40 år gammel i koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet. Den 15. april 1945 bliver hans kone Magna og sønnen Steen reddet af De Hvide Busser fra Sverige.

Sønnen Steen Metz er i dag 84 år gammel og bor i USA. Han vil nu gerne have et mindesmærke for sin far i belægningen ud for deres gamle lejlighed på Hjallesevej 98, hvor familien blev hentet af tyskerne for 76 år siden.

- Det er den bedste måde, jeg kan ære min far på. Han har ikke et gravsted - kun en mindesten på den Jødiske Kirkegård i København. Hans aske, da han blev brændt i Theresienstadt, blev smidt i floden, der gik gennem lejren, fortæller Steen Metz.

I november 2019 modtog by- og kulturforvaltningen i Odense derfor en ansøgning om tilladelse til at lægge den første såkaldte "snublesten" i Odense. Ansøgningen er den første af sin art og skulle derfor drøftes på By- og Kulturudvalgets møde tirsdag. Her blev det hverken til et endeligt ja eller nej til ansøgningen.

Kunstneren bag snublestenene, tyske Gunter Demnig, lægger selv stenene. Foto: Ritzau/ScanpixThomas Peter
Annonce

En påmindelse om Holocaust

En snublesten er en mindesten, der lægges ned i vejens belægning. Det er ikke meningen, at man decideret skal snuble over stenen, men nærmere at man skal "snuble" over fortiden. Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, der har skabt stenene. De bliver lagt for ofre fra alle forfulgte befolkningsgrupper – for eksempel holocaust-ofre.

I juni 2019 blev de første 12 snublesten lagt på dansk jord i henholdsvis Københavns og Frederiksbergs Kommune. Da Steen Metz, der har boet i USA siden 1962, læste det i en artikel, opstod ideen om en mindesten for faren i Odense. For selvom han bor i USA, har han stadig en tæt tilknytning til Odense, og har været på besøg adskillige gange i årenes løb.

- På den måde får jeg en chance for at mindes min far. Ligeledes kan det få folk, der går forbi lejligheden til at mindes Holocaust, og det er meget vigtigt. Det betyder så meget for mig, at jeg overvejer at komme til Odense til nedlæggelsen. Det ville blive meget sentimentalt, for jeg har så mange gode minder om Odense fra min barndom og ungdom, lyder det fra Steen Metz, der siden 2012 har holdt foredrag for over 80.000 mennesker om sine erindringer fra Theresienstadt.

Snublestenene er verdens største decentrale mindesmærke. Der ligger næsten 75.000 snublesten i 27 forskellige lande. Hovedparten af stenene ligger for jøder, der var ofre for Holocaust.

Annonce

Skal vurderes fagligt

I By- og Kulturudvalget havde man tirsdag en lang drøftelse af ansøgningen fra familien Metz, der endte med, at sagen først skal forbi Historiens Hus (Stadsarkivet), der skal vurdere projektets relevans for Odenses historiske formidling, før udvalget tager en endelig beslutning.

- Vi syntes, vi havde brug for at få en faglig kvalifikation af projektet. For eksempel hvad der er af historisk kulturarv i det for Odense kontra respekten for den enkelte og det offentlige rum, fortæller rådmand for by- og kulturudvalget, Jane Jegind (V).

Ingen love står i vejen for at nedlægge stenen, ligesom det heller ikke vil have økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, idet det er familien selv, der betaler for stenen. Alligevel er der en række dilemmaer, udvalget og forvaltningen skal forholde sig til. Blandt andet i forhold til kommunens ansvar i forhold til tyveri, omlægning i forbindelse med gravearbejde og fremtidige ansøgninger om individuelle mindesmærker på offentligt areal.

- Udvalget havde respekt for intentionerne bag ansøgningen, men vi synes også, vi havde et behov for at komme lidt dybere ned i, hvad det betyder historisk, formidlingsmæssigt, og hvad er fagligheden i det, konstaterer Jane Jegind.

Den 2. oktober 1943 tog tyskerne Steen Metz og hans familie. Her et billede taget fra et vindue, der viser, hvordan tyskerne samlede kvarterets jøder. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce