Odense: Bilister har forskellige holdninger til, om det er praktisk at parkere bilen i gear eller ej.
For nogle kan det også være en forglemmelse, og så kan det gå galt, hvis koblingen ikke er trykket ned, når bilen bliver startet.
En bilist i Odense fandt sig tirsdag eftermiddag pludselig på vej ind i en bank - i sin bil - fordi bilen satte i gang med det samme, da hun startede den.
Ifølge politiets oplysninger var kvinden bag rattet ikke opmærksom på, at bilen holdt i gear, og derfor kørte den ind i en glasrude til Nordea på Vestre Stationsvej i Odense.
Bilen endte ifølge Fyns Politi inde i banken.
Ingen kom til skade ved uheldet.