Annonce
Ugeavisen Odense

Coco og hunden, der druknede i Hammerparken: - De her episoder gør borgerne bange

Norfolk Terrieren, som den lå i søen dengang i december. Privatfoto
I december blev en Norfolk Terrier fundet druknet i søen ved Hammerparken. Den sag er blevet vækket til live af historien om den mishandlede Coco.
Annonce

Agedrup: Historien om Coco har vækket grimme minder til live hos beboerne i Agedrup - specielt i Hammerparken, der blot skal kigge tilbage til december for at finde sidste voldsomme hændelse, hvor en hund var involveret.

En Norfolk Terrier blev fundet druknet i kvarterets egen sø. Omstændighederne omkring Cocos bortførsel og mishandling fik Marianne Steffensen - datter til Cocos ejer - til at tænke tilbage på dengang. Hun efterlyste derfor hundens ejer.

- Jeg huskede, at der var ting omkring, terrierens død, der undrede mig. Da hændelsen med Coco skete, blussede det hele op igen, fortæller hun.

Hundens ejer gav sig til kende og forklarede, at også hun følte der var en forbindelse imellem historierne.

Kort forinden terrierens død, var også den "stukket af", hvilket virkede besynderligt på ejeren, da den blev fundet på en sti tæt ved og alligevel ikke formåede at finde hjem på egen hånd.

Hun havde aldrig tidligere oplevet, at den stak af og aldrig noteret, at den skulle have en interesse for vand.

Mærkeligst af alt - den havde ikke halsbånd på, da den blev fundet.

Annonce

Mistænkelige ligheder

Deri består for Marianne Steffensen mystikken. Halsbåndene.

Og at den mand, de mistænker for Cocos forsvinden og pådragne skader, bor på samme vej, som ejeren til den hund, der druknede.

- Det kan være tilfældigt. Men det er svært ikke at se ligheder. Et halsbånds vigtigste funktion er jo netop, at det ikke kan falde af.

Cocos ejer, Grethe Kristensen, græmmer sig i sofaen.

- Der kan være en ulykke bag terrierens død. Men vi kan ikke lade være at tænke, det er den samme gerningsmand. Så uanset hvad, skal politiet kigge på sagen. De her episoder gør beboerne bange. En af mine naboer har allerede snakket om at flytte. Og hvad kunne der ikke være sket med Coco, hvis ikke Marianne havde reageret så hurtigt. Det er forfærdeligt at tænke på, siger hun.

Den druknede hund blev aldrig obduceret og sagen er lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Midtbyen får ny bottleshop

Annonce