Annonce
Ugeavisen Odense

I rødt og hvidt: Vintapperstræde er blevet mere dansk

De mange guirlander med dannebrogsflag skal være med til at markere, at Vintapperstræde har den danske hygge som tema. Foto: Kurt Rasmussen
Den rustikke og brostensbelagte passage mellem Slotsgade og Vindegade har fået et ekstra touch af danskhed
Annonce

Vintapperstræde: Med blandt andet dannebrogsflag, fuglekasser, indrammede broderier og varierende blomsterkasser, er der gjort en ihærdig indsats for at gøre den historiske handelsgade Vintapperstræde mere indbydende.

Et af fokuspunkterne er, at det typisk danske skal hyldes, og det er der ifølge formand for Vintapperstræde Gadeforening, Charlotte Larsen, en særlig god grund til.

- Danskerne bliver jo hjemme denne sommer, så vi vil gerne være med til at fejre alt det danske, der sker i denne her coronatid, siger hun og nævner Genforeningsdagen 15. juni som et oplagt eksempel.

Vi vil jo også gerne fejre, at 2020 bliver de danske turisters år

Karina Gerrild Rasmussen

Annonce

Fotospots

Sammen med eventkoordinator for Vintapperstrædet, Karina Gerrild Rasmussen, inviterer hun ind til den ene af passagens to gårdspladser, og her viser de et af de helt specielle tiltag frem. En væg, hvor indrammede broderier med blomster- og naturmotiver er hængt op sammen med et spejl.

- Vi kan jo lige så godt gøre det endnu mere hyggeligt der, hvor det er muligt, siger Charlotte og bliver suppleret af eventkoordinatoren.

- Vi har lavet nogle fotospots, hvor folk måske vil synes, det er hyggeligt tage nogle billeder, som de kan lægge op på deres instagram- og facebookprofiler, og det her falder jo fint i tråd med den danske hygge, siger Karina.

Annonce

Unik gade

Og den stemning fortsætter på den modsatte side af bygningen, hvor den anden gårdsplads befinder sig. Her er det fuglekasser, der er sat op på væggen, og man fornemmer mere og mere, hvordan den danske hygge har indtaget passagen.

- Vi vil jo også gerne fejre, at 2020 bliver de danske turisters år, siger Karina, der sammen med Charlotte har lagt sig i selen for at gøre Vintapperstræde til en speciel oplevelse.

- Det er vores bidrag til at gøre passagen lidt mere hyggelig. Vi vil gerne understrege, at vi ikke er som alle de andre. Vi er unikke her i Vintapperstræde, lyder det fra duoen, der glæder sig til at tage gårdspladsen i brug til forskellige arrangementer, når corona-krisen tillader det.

Det omskiftelige, danske vejr har de også taget højde for.

- Vi har fået installeret to markiser til optrædende, siger Karina og fortæller, at hun har ladet sig inspirere fra England til en speciel performancescene.

- Vi vil gerne have en for mini-Covent Garden, hvor folk kan komme og optræde, og amatører kan komme og øve sig. Det kan være med musik eller foredrag eller noget helt andet, og med de to store markiser kan man jo optræde i al slags vejr, siger Karina.

Charlotte Larsen og Karina Gerrild Rasmussen har arbejdet sammen om at gøre Vintapperstræde mere fotovenligt blandt andet ved at arrangere specielle fotospots. Foto: Kurt Rasmussen
Annonce

Klar til genåbningen

De to aktører fra Vintapperstræde føler sig klar til sommersæsonen, men hvilke aktiviteter, der er planlagt for den overdækkede scene, vil de endnu ikke afsløre.

- Vi har et fuldt sommerprogram, som vi er klar til at køre ud, når myndighederne tillader det, men vi kan jo først offentliggøre det efter den 8. juni, når vi forhåbentlig ved mere om, hvordan genåbningen vil forløbe. Vi vil jo helst ikke fortælle noget, før vi ved, om det bliver til noget, lyder det fra eventkoordinatoren.

Men én ting ligger ifølge gadeforeningens formand helt fast.

- Det hele er gratis, der er ingen brugerbetaling her, siger Charlotte Larsen.

Den ene af de to gårdspladser i Vintapperstræde har fået installeret to store markiser for at sikre underholdningen i al slags vejr. Foto: Kurt Rasmussen
Endnu et fotospot. Fuglekasserne skal animere de besøgende til at hive kameraet frem og lægge selfies op på de sociale medier. Foto: Kurt Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce