Annonce
Ugeavisen Odense

Indirekte coronaoffer: Corona sender Jespers 250 kg på gaden

Da Jesper Lykkegaard Laursen blev indlagt på OUH, vejede han 320 kg, men han kom i gang med et seriøst vægttab, og inden for få uger havde han allerede tabt de første 69 kg. Privatfoto
På grund af coronakrisen kan Jesper Lykkegaard Laursen ikke længere gøre brug af sit rehabiliteringstilbud på Lysningen, og nu frygter den svært overvægtige at blive udskrevet uden at kunne klare sig selv.
Annonce

Østerdalen: 320 kg. Så meget vejede Jesper Lykkegaard Laursen, da han blev afhentet af ambulancefolk 20. januar i år.

- Jeg kom ikke ud af min lejlighed i 15 år, og jeg tog på i vægt, indtil jeg faldt med alle mine 320 kg og måtte ud på sygehuset, siger den 51-årige odenseaner.

Der skulle en kranlift, flere ambulancereddere, tømrere og andet personel til for at få ham ud gennem en ydervæg fra 2. sal på Ørnfeltvej, og regningen lød på halvanden million kroner.

Jeg kan ikke selv komme på toilettet. På Lysningen er der altid personale lige i nærheden, og det er mindst 15 gange om dagen, de er inde ved mig, men hvis jeg er i egen lejlighed, risikerer jeg at ligge i timevis i min egen afføring

Jesper Lykkegaard Laursen

Annonce

Stort vægtskifte

På grund af diagnosen social angst har han gennem 15 år taget antidepressiv medicin, og samtidig har han holdt sig indenfor i sin lejlighed.

- Hver gang jeg nærmede mig dørtærsklen kunne jeg mærke, at det her kunne jeg bare ikke, siger han og fortæller, at hans vægt begyndte at stige kraftigt.

- Jeg havde med mine 196 cm og 130 kg altid været en stor dreng, men jeg var skam rimelig atletisk og kunne godt lide at tage ud i naturen og fiske, siger han.

Selvom han nåede op på 320 kg, kunne han klare det mest nødvendige i sin lejlighed, men siden han kom til skade ved faldulykken, har han ikke kunnet gå, og derfor blev han sendt videre fra OUH til rehabiliteringstilbuddet Lysningen, hvor han har været indlagt i en måneds tid.

- Jeg har tabt 72 kg ved at være på diæt og i genoptræning, men jeg er ikke mobil endnu, siger han med frygt for at skulle være overladt til sig selv i den lejlighed, Odense Kommune ellers har tilbudt ham.

- Jeg kan ikke selv komme på toilettet. På Lysningen er der altid personale lige i nærheden, og det er mindst 15 gange om dagen, de er inde ved mig, men hvis jeg er i egen lejlighed, risikerer jeg at ligge i timevis i min egen afføring, inden der kommer hjælp, siger han og forklarer, at en del af vægttabet skyldes de afføringspiller, han er medicineret med.

Annonce

Ingen plads til plads

Jesper Lykkegaard Laursen mener at problemet kan løses, hvis han får lov at vente med at flytte i egen lejlighed, til han har smidt flere kg og selv kan komme op på benene og klare sine toiletbesøg.

- Jeg ved godt, at de skal finde ekstra pladser på grund af coronavirussen, men der er jo langt fra fyldt op på Lysningen endnu. Jeg har kontaktet Odense Kommune og bedt dem om at vente med at udskrive mig, men de holder fast i, at jeg skal flytte straks, og hvis jeg ikke siger ja til en lejlighed, har jeg fået at vide, at de vil sende mig på hotel for egen regning, siger han.

Da Jesper Lykkegaard Laursen skulle transporteres fra 2. sal på Ørnfeltvej til OUH, måtte der fjernes et helt vinduesparti for at få ham ud af sin lejlighed. Privatfoto
Annonce

Kommunen står fast

Hos Odense Kommune er adm. direktør for Ældre- og handicapforvaltningen, Gitte Østergaard, bekendt med Jesper Lykkegaard Laursens situation, men svaret er meget kontant.

- Jeg kan ikke udtale mig om en bestemt sag, siger hun og henviser til sin kommunikationschef, Christian Marcussen.

Her er der ikke meget håb at spore for Jesper Lykkegaard Laursen.

- Jeg er nødt til at grave ned i sagen for at kunne udtale mig, men den umiddelbart korte begrundelse er, at man ikke kan være på lysningen mere permanent. Det er et midlertidigt tilbud, som man normalt kan benytte i tre uger, og så vidt jeg husker, har han været der en del længere, og det er jo fint, men vi har jo brug for de her aflastningspladser til folk, der kommer fra OUH, og som har et større behov, siger Christian Marcussen.

Det var et større beredskab, der skulle mobiliseres for at hente den 320 kg tunge mand, der var faldet i sit eget hjem. Foto: Kurt Rasmussen
Der skulle en kranlift til for at får patienten ned fra 2. sal. Privatfoto
En speciallavet transportkasse sørger for at få Jesper Lykkegaard Laursen ned fra 2. sal, så han kan transporteres på sygehuset. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Nøøøj, det’ for børn!

Annonce