Annonce
Ugeavisen Odense

Ingen coronakrise her: Ægtepar åbner ny café i Tarup Center

Café Victoria i Tarup Center bliver nærmest en tvilling til Café Victoria i Rosengårdcentret, fortæller ægteparret Hjortebjerg, der her flankerer Martin Pryds, der bliver køkkenchef begge steder. Foto: Jonas Ancher Nyeng
Ægteparret Tim og Vivi Hjortebjerg åbner i starten af december deres tredje udgave af Café Victoria, der i dag er at finde i Rosengårdcentret og ved golfbanen i Langesø. Denne gang åbner de i Tarup Center.
Annonce

Tarup: Midt i en tid, hvor mange andre restauratører kæmper for at komme igennem en tid præget af corona-restriktioner, kan ægteparret Tim og Vivi Hjortebjerg nu melde ud, at de den 1. december åbner dørene til deres tredje Café Victoria.

Det sker i Tarup Center, hvor de har overtaget det lejemål, der tidligere har huset Oddershede Cykler.

- Vi var faktisk i dialog omkring et lejemål i Tarup Center for en fire-fem år siden, men dengang kunne vi ikke nå til enighed. Nu her startede vi igen en dialog i foråret, og vi har lige skrevet under på huslejekontrakten. Vi er meget glade, fortæller Tim Hjortebjerg.

Han peger på, at det er gået langt bedre, end man kunne have frygtet for parrets nuværende to caféer, der ikke har været så påvirket af reglerne om lukning klokken 22.

- Vi var selvfølgelig lukket helt ned som alle andre i foråret, men efter at vi fik lov til at åbne igen, er det faktisk gået rigtigt godt. Vi har faktisk en lidt bedre omsætning, end samme tidspunkt sidste år, siger Tim Hjortebjerg.

Annonce

Samme koncept

Det er efterhånden 18 år siden, at Tim og Vivi Hjortebjerg første sprang ud som restauratører, da de overtog Centerpubben i Rosengårdcentret. Det var dog først med åbningen af Café Victoria i samme butikscenter den 12. marts 2007, at de fandt frem til et bæredygtigt koncept.


Vi var selvfølgelig lukket helt ned som alle andre i foråret, men efter at vi fik lov til at åbne igen, er det faktisk gået rigtigt godt. Vi har faktisk en lidt bedre omsætning, end samme tidspunkt sidste år.

Tim Hjortebjerg, medejer af Café Victoria


Og det bliver der ikke ændret det store på, når caféen åbner i Tarup Center.

Det er hovedsageligt Tim Hjortebjerg, der huserer i Rosengårdcentret, mens hustruen Vivi Hjortebjerg bestemmer mest i caféen ved golfbanen i Langesø. Foto: Jonas Ancher Nyeng

- Der bliver stort set tale om en tvillingesøster til caféen i Rosengårdcentret, hvor folk er glade for det, vi laver, siger Tim Hjortebjerg, der ikke er bekymret for, om de næste måneder vil bringe nye corona-restriktioner, som vil ramme restaurationsbranchen.

- Jeg har det lidt sådan, at hvis man kan formå at starte noget, der overlever de hårde tider, kan det kun blive godt, når de gode tider kommer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Annonce