Annonce
Ugeavisen Odense

Jul: Få besøg af julemanden

Drømmer du om at få en julemand hjem i stuen den 24. december? Så har du muligheden nu. Arkivfoto
Samer Hachim vil glæde 15-20 odenseanske børnefamilier med et julemandsbesøg den 24. december.
Annonce

Samer Hachim, indehaver af Online-Kiosken.dk i Jernbanegade 26, havde sidste år stor succes med at leje en Julemand ud til de odenseanske børnefamilier, der ville overraske børnene med et besøg af Julemanden den 24. december. Så han gentager succesen igen i år.


Vi tilbyder at sende Julemanden hjem til omkring 20 udvalgte odenseanske børnefamilier ganske gratis i år

Samer Hachim


Men i år bliver det gratis for ca. 15-20 odenseanske børnefamilier at få besøg af Julemanden den 24. december i tidsrummet mellem kl. 17 og 20.

- Jeg må indrømme, at selvom det var en succes, så havde jeg bagefter en skidt mavefornemmelse. Fordi julen er børnenes fest, og den skal man ikke tjene penge på. Derfor udlejer vi ingen Julemand ud i år. Vi tilbyder derimod at sende Julemanden hjem til omkring 20 udvalgte odenseanske børnefamilier ganske gratis, siger Samer.

Samer Hachim, er indehaver af Online-Kiosken.dk i Jernbanegade. Foto: Hasse Frimodt, arkiv

Så sidder du lige nu og drømmer om, at kunne overraske dine børn eller børnebørn med et besøg af Julemanden den 24. december, så send en mail til support@online-kiosken.dk, hvor du fortæller, hvorfor du skal være en af de ca. 20, der skal have besøg af Julemanden.

Online-Kiosken.dk skal have din mail senest søndag 20. december.

- Jeg er muslim, men holder rigtig meget af julen, selvom vi ikke selv holder jul. Men jeg er helt vild med brunkartofler, rødkål, brun sauce og andesteg, og står selv i køkkenet og laver det til min familie den 24. december. Men jeg vil også gerne gøre en god gerning på en dag, hvor de fleste danskere har enormt travlt med at fejre julen. Vi kommer ud i 10-15 minutter til de udvalgte børnefamilier klædt ud som julemanden og ønsker børnene en god jul, siger Samer Hachim.

Konkurrence

Deltag ved at sende en mail til konkurrence@uao.dk.

I emnefeltet skriver du Julemand, og i din mail fortæller du, hvorfor du skal være en af de heldige børnefamilier, der skal have besøg af julemanden.

Konkurrencen afsluttes tirsdag den 15. december kl. 9

Ugeavisen Odense har fået muligheden for at give to odenseanske børnefamilier denne gratis oplevelse. Du kan deltage i konkurrencen om julemandens besøg den 24. december.

Deltag ved at sende en mail til konkurrence@uao.dk. I emnefeltet skriver du Julemand, og i din mail fortæller du, hvorfor du skal være en af de heldige børnefamilier, der skal have besøg af julemanden.

Konkurrencen afsluttes tirsdag den 15. december kl. 9

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Skal gaderæs legaliseres?

Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce