Annonce
Ugeavisen Odense

Kendt auktionarius svinger hammeren i baghaven: Jørgen Mernild holder udendørs auktion

Kristi Himmelfartsdag har Jørgen Mernild planlagt en fem timers auktion, hvor han vil sælge i alt 80 persiske tæpper og egne malerier. Arkivfoto: Kristian Isaksen
Kristi Himmelfartsdag vil der være mulighed for en oplevelse af de sjældne, når en af Danmarks mest kendte auktionariusser holder auktion i sin baghave i Dalum.
Annonce

Dalum: Den ekstra gode vejrudsigt på torsdag vil sandsynligvis lokke en del folk af huse, og det har Jørgen Mernild tænkt sig at benytte sig af.

- I den her tid med corona vil folk hellere være ude end inde, så jeg har planlagt en auktion i min have, hvor jeg vil sælge persiske tæpper og mine egne malerier, lyder det fra den 78-årige hammersvinger, der har styret flere end 1.000 auktioner, siden han debuterede som auktionarius i 1973.

I alt 80 emner skal under hammeren, og Jørgen Mernild har trods den delvise lammelse, han pådrog sig i forbindelse med en blodprop i 2013, tænkt sig at optræde som auktionarius.

- Jeg starter kl. 12, og auktionen slutter klokken 17, siger han, som er det et klokkeværk, han har programmeret.

Auktionen er tilgængelig for alle og foregår på adressen, Demantsvænget 10, 5260 Odense S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce