Annonce
Ugeavisen Odense

Klinkefortov reddet: Beboere på Sigfredsvej jubler

Borgerne på Siegfredsvej i Bolbro har stået sammen og krævet bevarelse af vejens næsten 100 år gamle fortove udført i Hasle klinker. Efter en uges kamp har By- og Kulturforvaltningen givet sig. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Frederik Waage, der har stået spidsen for Sigfredsvejs kamp for at bevare klinke-fortov, håber, at sagen kommer andre veje til gode i fremtiden.

Bolbro: Nogle gange kan tingene hurtigt slå en en kolbøtte.

Det er netop, hvad der er sket i sagen om Sigfredsvej, hvor Odense Kommune i sidste uge insisterede på at udskifte vejens næsten 100 år gamle klinkefortov beklædt med rød-gule Hasle-klinker med et nyt fortov udført med billigere grå betonfliser.


Jeg håber, at det i en bredere forstand ender med, at gamle veje som Sigfredsvej får lov at bevare deres originale udtryk. Det, må man håbe, kommer ud af det.

Frederik Waage, beboer på Sigfredsvej Bolbro


Men efter massiv kritik fra gadens beboere, er By- og Kulturforvaltningen nu vendt på en tallerken og vil i stedet bevare fortovet.

Og at Hasle-klinkerne bliver reetableret og får lov at blive liggende skaber jubel på den lille villavej i Bolbro med 14 huse.

- Vi er meget glade for, at der er blevet lyttet til os i den dialog, der har været, og at der nu er fundet en konkret løsning for Sigfredsvej, siger en af gadens beboere, Frederik Waage.

Bifalder politisk diskussion

Han finder det også positivt og tiltrængt, at der samtidig bliver lagt op til, at By- og Kulturudvalget i Odense Kommune skal have en diskussion omkring de retningslinjer, der gælder omkring fortovsbelægningerne rundt omkring i byens kvarterer.

Det har sagen omkring Sigfredsvej nemlig vist, at der er behov for, mener Frederik Waage, der ud over at være husejer i Bolbro til daglig er professor i bl.a forvaltningsret på Syddansk Universitet.

- Jeg håber, at det i en bredere forstand ender med, at gamle veje som Sigfredsvej får lov at bevare deres originale udtryk. Det, må man håbe, kommer ud af det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Se videoen: Først var Nini irriteret over sin nye bofælle - nu holder hun af andemor og ungerne

Annonce