Annonce
Ugeavisen Odense

Klumme: 75 år – og stadig ung

Den Fynske Landsby

De sortbrogede grise nyder solen i deres svinesti, mens hanen markerer sit herredømme med et kykliky. Hestevognen kører forbi med en vognfuld gæster, mens andre besøgende søger mod Præstegårdens køkken, hvorfra der dufter forjættende af mad lavet efter frk. Jensens allerførste kogebog. Fra smedjen høres taktfaste hammerslag kun afbrudt af snak, når smeden fortæller tilhørerne om det arbejde, han er i gang med.

Solskin, aktiviteter, dyr, haver i fuldt flor – og mange glade gæster. Sådan ser et besøg i Den Fynske Landsby anno 2021 ud for mit indre blik, når jeg lukker øjnene og forestiller mig det. Og med den sæson, der – med hiv og sving og restriktioner – begynder skærtorsdag den 1. april, er det 75 år siden, offentligheden første gang kunne opleve Den Fynske Landsby.

Vi glæder os til at kunne fejre Landsbyens jubilæum sammen med vores gæster i de kommende syv måneder med både velkendte aktiviteter og arrangementer – og helt nye overraskelser. Men hvad er det egentlig, vi kan fejre? Og hvad rummer Den Fynske Landsbys 75 års historie?

Den Fynske Landsby fejrer i år 75 års jubilæum, og det markerer både Ugeavisen og museet. Blandt andet skriver medarbejdere fra landsbyen klummer som denne i avisen. PR-foto

Hvorfor har vi en fynsk landsby?

Idéen til Den Fynske Landsby er over 100 år gammel. Allerede i 1919 foreslog arkitekt Knud Lehn Petersen og ingeniør Jørgen Gustav Poulsen at etablere et fynsk frilandsmuseum, der skulle bevare den

fynske bindingsværks-byggeskik, som var truet. Men først i 1840 bad Odense Byråd kgl. bygningsinspektør Knud Lehn Petersen om at udarbejde et skitseprojekt for et nyt landbygningsmuseum. Og det var på høje tid ifølge dem, der rejste rundt på Fyn for at finde egnede bygninger. I 1941 bemærkede de:“Det maa saaledes fastslaas, at skal Planen om et fynsk Landbygningsmuseum nogensinde kunne løses, da maa det være nu…”.

Dengang og nu – er der virkelig den store forskel?

Når man går en tur igennem Landsbyen en forårsdag, så kan det virke som om den ser ud, som den altid har gjort. Men der er alligevel sket meget med denne gamle dame, siden museet åbnede dørene for 75 år siden. Dengang bestod Landsbyen af otte bygningskomplekser – i dag rummer den 25, der i størrelse varierer fra det lille murede sprøjtehus til den store rødmalede præstegård. Omgivelserne har også forandret sig fra den bare mark, man anlagde museet på i 1940’erne, til den frodige landsby, der møder os i dag. Allerede ved anlæggelsen tænkte man omgivelserne med, men det tager bare tid, før abildgårde, hegn og haver rigtig vokser til.

Den Fynske Landsby viser det fynske liv, som det var engang. Det kan nemlig gide god mening at bygge fremtiden på noget af det, man kunne i fortiden. PR-foto

Hvad kan vi opleve?

I dag byder vi jer gæster på en række oplevelser, når I besøger Den Fynske Landsby. Med Levende Historie kan man få et indblik i alle de arbejdsprocesser, der fandt sted i en fynske 1800-tals-landsby. Huse og gårde er indrettet, så de giver os en fornemmelse af, hvordan datidens fynboer levede og boede. Teateroplevelser giver indblik i fortidens følelsesliv – eller et skævt blik på H.C. Andersens eventyr. Og en perlerække af arrangementer viser nogle af de årstidsbestemte arbejdsopgaver og festligholdelser, som fortidens landsbyliv også bestod af. Disse elementer kan næsten synes at være kernen i et frilandsmuseums virke, men alligevel har det set meget anderledes ud, når man dykker ned i historien.

De første 10-15 år af den Fynske Landsbys eksistens var det store fokus på den fortsatte udvidelse af museet. Der blev rejst nye bygninger næsten hvert år, indtil man genrejste Tommerup Præstegård i 1957. I denne periode var der altid noget nyt at se i Landsbyen, for de gæster, der kom på besøg. Og da det netop var bevaringen af de gamle bygninger, der var baggrund for museet, var bygningerne også hovedfokus i formidlingen.

Da det store byggeboom var overstået, udvidede formidlingen sig i de kommende årtier til også at omhandle håndværk, husdyr og det sociale liv i landsbyen.

Her på kanten af sæson 2021 er det tydeligt, at Den Fynske Landsby står på skuldrene af alt det, der er gået forud. Vi arbejder fortsat på at være folkelige og skabe formidling, der betyder noget for vores gæster, samtidig med at vi baserer vores formidling på faglighed. Vi har dog også i de seneste år taget skridt, som fører os andre steder hen i bestræbelserne på at formidle fortiden på en måde, der er relevant og nærværende for vores museumsgæster i dag.

I år vil temaet for vores store arrangementer være Bondeidyl og bæredygtighed. Under denne overskrift spørger vi, om fortidens samfund, der levede langt mere i pagt med naturen – på godt og ondt – end vi gør i dag, kan inspirere os til mere bæredygtige måder at leve på.

Følg med i Ugeavisen – hen over jubilæumsåret 2021 har vi fået lov at komme ind i jeres stuer med en rækker klummer om stort og småt fra Den Fynske Landsby.

Lise Gerda Knudsen, overinspektør Den Fynske Landsby


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce