Annonce
Ugeavisen Odense

Klumme: Kunst, Kultur og Krise

Leder af filmfestivallen OFF Birgitte Weinberger Foto: Robert Wengler
Annonce

Et virkeligt mindeværdigt år er så småt ved at gå på hæld. Et år, vi uden tvivl sent vil glemme. Et år, som vendte op og ned på alt det, vi kendte, og som lagde sig som en tåge omkring os, der blev tykkere i takt med årets gang. Da Danmark lukkede ned i starten af året, tændte fyrtårne i alle størrelser og viste vejen for de, som ville se. Store som små kunst- og kulturbegivenheder skød frem i nye former og med en kreativitet, som var både inspirerende og beundringsværdig. Men tågen fortættede, og det er blevet svært at se, hvor vi skal hen, hvor det hele vil ende. Og efter at have levet i denne tåge i ganske lang tid nu, er vi nok mange, der er begyndt at tænke, OM det overhovedet ender igen, eller om vi blot har taget hul på en ny normalitet: En ny normalitet, der ikke kun inkluderer håndsprit, mundbind og behørig afstand imellem os, men også en gentænkning af den måde vi er sammen med hinanden på, og hvad vi er sammen om.

For det med de rene hænder og et mundbind skal vi jo nok finde ud af. Langt hårdere bliver det med afstanden imellem os i både fysisk og mental forstand. For heldigvis har vi brug for hinanden og lyst til at være sammen. Sammen om stort og småt. Brug for at blive lukket ind i andres verdener, virkeligheder, sorger og glæder. Vi har brug for at spejle os i nogen og noget og finde os selv i mødet med andre mennesker og i kunsten og kulturen. Sådan har det altid været, men da særligt i en krisetid.

Derfor skal der også lyde en dybfølt tak til kunsten, kunstnerne, kulturen og formidlerne, der holdt vores sind åbne, da verden lukkede ned tidligere på året. De sociale medier flød over med tilbud fra selv de mindste kulturaktører, og der var en kolossal velvilje både hos publikum, der sad hjemme i stuerne og hos udbyderne, der måtte tænke ny. Hvis ikke det havde været for musikken, litteraturen, digitale besøg på museer, fællessang, gamle serier på DR og nye film på Netflix, jamen, så tror jeg da for alvor, vi var gået for forstanden. Men hvor er velviljen og kreativiteten blevet af i årets løb og i takt med, at tågen er blevet tættere?

Kulturen fylder efterhånden forsvindende lidt i den offentlige debat og i den gængse bevidsthed. Der er plads til forbedringer ikke mindst fra kunst- og kulturverdenen selv. For vores dagsorden har et kæmpe fokus på økonomi og sundhed. Vigtige emner, naturligvis. Men vi skyder os selv i foden, hvis vi glemmer selve kunsten og kulturen. Kunst er velfærd. Det, der binder os sammen som mennesker og skaber mental sundhed og oplevelsen af, at tilværelsen – trods den møg-pandemi – giver mening.

Nedlukningen viste med al tydelighed, at kunst og kultur på ingen måder bare er krymmel på toppen af lagkagen, som man kan hygge sig med, mens man beskæftiger sig med vigtigere sager. Kunst og kultur er selve det fundament, der gør, at vi er mennesker med sjæl og ånd og historie og indskriver os i et fællesskab - også med fremtidige generationer.


Nedlukningen viste med al tydelighed, at kunst og kultur på ingen måder bare er krymmel på toppen af lagkagen, som man kan hygge sig med, mens man beskæftiger sig med vigtigere sager. Kunst og kultur er selve det fundament, der gør, at vi er mennesker med sjæl og ånd og historie og indskriver os i et fællesskab - også med fremtidige generationer.


Jeg håber inderligt, at uanset hvor meget afstand nedlukningen i fremtiden kræver af os, at vi sammen insisterer på kunstens vigtighed, husker at bruge kulturen og investerer energi på at skabe, så vi fortsat kan rejse i århundrederne, blive provokeret, irriteret, opløftet, overvældet og opleve, at vi ikke er alene, men at vi står på skuldrene af en lang historie og et allestedsnærværende åndsfællesskab.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Odense

Skal gaderæs legaliseres?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce