Annonce
Ugeavisen Odense

Kom endnu tættere på dyrene: Odense ZOO åbner helt på fredag

Den grønne anakonda i Odense ZOO er 4,5 meter lang og vejer 70 kilo. Fredag kan man for første gang opleve den helt tæt på, når tropehuset åbner. Foto: Odense Zoo
For første gang i over et halvt år kan man igen besøge pingviner, søkøer og skildpadder i ZOO, når haven langt om længe igen kan åbne for indendørs anlæg.

Sdr. Boulevard: Når Odense ZOO slår dørene op på fredag den 21. maj, bliver det også med åbne døre ind til huse og stalde - for første gang i over et halvt år.

Alle indendørs anlæg har været lukket siden den 9. december 2020 som følge af Folketingets restriktioner, men fra fredag må husene igen åbne. Det betyder, at man igen kan besøge søkøer, pingviner og kæmpeskildpadder - og årets nyhed, et flot eksemplar af den grønne anakonda, verdens største slange.

- Vi glæder os helt enormt. Vi har savnet at kunne åbne vores huse og stalde og invitere gæsterne indenfor for at opleve de mange fascinerende dyr, der af forskellige årsager ikke bare kan gå udendørs her i Danmark, siger Bjarne Klausen, direktør i Odense ZOO.

Annonce

Udover den nye anakonda byder tropehuset også på en anden lille nyhed. For første gang nogensinde er det nemlig lykkedes os her i ZOO at få unger hos den lille abeart gyldenhovedet løvetamarin. Man kan derfor være heldig at spotte to små, fine unger, der stadig sidder på ryggen af deres forældre.

Odense ZOO åbner som vanligt klokken 9 fredag d. 21.5., og haven er åben frem til klokken 17. I weekenden er åbningstiden 9-18.

/Kuras

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce