Annonce
Ugeavisen Odense

Kommunen svarer på cykelsti-kritik: - Vi tager borgerhenvendelser meget alvorligt

Det var lige her ved indkørslen til Julagervænget, at Bjørn Rosted døde. Foto: Kristian Isaksen
På baggrund af de mange utilfredse og bekymrede beboerrøster omkring opkørslerne på Hjallesegade har avisen taget kontakt til funktionsleder for anlæg og fornyelse i Odense Kommune, Poul-Ivan Ikkala, for at få svar på, hvorfor arbejdet er blevet udført på den måde og om der bliver lyttet til kritikken:
Annonce

Hvorfor er opkørslerne blevet lavet sådan - de er meget anderledes, end dem man normalt ser i gadebilledet?

- De er lavet sådan af hensyn til de bløde trafikanter, så bilerne ikke kan svinge til højre i høj fart. På den måde bliver flere bilister opmærksomme på det, der kommer bagfra. Vi kigger altid på, hvad vi kan gøre for at presse hastigheden nedad og her er en af mulighederne opkørsler som dem, der blev lavet på Hjallesegade i efteråret 2018.


Men opkørslerne ses ikke mange steder.

- Det hænger sammen med, at de fleste anlæg er eksisterende, og det er ikke muligt at gå tilbage og bygge om. Cykelstien på Hjallesegade var der slet ikke før. Hastighed dræber, så da den skulle laves, var det primært med cyklisternes sikkerhed for øje.


Jeg er klar over, at flere myndigheder har kigget opkørslerne efter i sømmene og sagt god for, at det udførte arbejde opfylder alle kriterier. Men gør det indtryk, at 300 borgere - faktisk alle dem, der er blevet spurgt - har skrevet under på en klage over opkørslerne?

Poul-Ivan Ikkala er med på mange projekter rundt om i kommunen. Her er det fra supercykelstien ved Åløkke Allé. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Der er ingen tvivl om, at vi altid tager det seriøst, når borgere henvender sig. Derfor har vi også haft en tæt dialog med politiet. På baggrund af vurderingerne er den ene af ramperne blevet slebet ned to meter til højre, så cyklisterne nemmere kan komme op på vejen.


Hvorfor er det kun Julagervænget, der har nydt godt af den vurdering? Julagergårds Allé er mindst ligeså stejl.

- Der er lavet den ene modifikation, som så skal vurderes. Vi er åbne overfor borgerhenvendelser, men vi bliver også nødt til at kigge på, hvad formålet har været med ramperne. At skabe sikkerhed. Vi vil sætte os ned og drøfte det her i efteråret og hvis politiet finder, at der har været en signifikant forbedring for cyklisterne samtidig med, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden, så skal vi kigge på, om løsningen skal kopieres. Men er det trafikfarligt, går vi ikke videre.


Apropos farligt - kort efter, at cykelstien stod færdig, styrtede en mand på cykel ved overkørslen. Han pådrog sig et hovedtraume, der udviklede sig til en hjerneblødning, som han døde af. Enken medgiver, at det var sort uheld, men påpeger, at ulykken skete et sted, hvor manden havde cyklet i 33 år uden at vælte. Altså ved en af de opkørsler, som 300 borgere med skriftligt samtykke har valgt at klage over. Gør det indtryk?

- Jeg kender historien og det er dybt tragisk. Men vi har hverken vidner eller skadesrapporter, der kan fortælle os, hvad der er sket, så vi ved ikke præcis, hvad vi skal handle på.


Vi har udført et stykke arbejde i de bløde trafikanters tjeneste og nu har disse borgere øget risikoen for ulykker. De har forringet sikkerheden, fordi man nu kan passere cykelstien med højere hastighed. Jeg tror, da den person, som har udført arbejdet vil få en grim smag i munden, hvis han med sit arbejde bliver skyld i, at et lille barn bliver kørt ned. Det vil jeg da få.

Poul-Ivan Ikkala



Kvinden har ikke fortalt om sin afdøde mands ulykke for at sværte kommunen til. Hun ønsker at skabe en dialog, fordi hun gerne vil undgå, at det sker for andre.

- Jeg har heller aldrig opfattet hendes henvendelser som chikane. Vi har lyttet til hende og taget fortællingen som en håndsrækning. Den vejer noget og bliver taget meget alvorligt. Det vil fylde noget på den evaluering, vi skal lave sammen med politiet i efteråret.


Hvad tænker du om, at nogen selv har lavet deres opkørsler - det er vel et vidnesbyrd om, hvor utilfredse nogle borgere er med arbejdet?

- Jeg tænker, at de har foretaget sig noget ulovligt. Vi har udført et stykke arbejde i de bløde trafikanters tjeneste og nu har disse borgere øget risikoen for ulykker. De har forringet sikkerheden, fordi man nu kan passere cykelstien med højere hastighed. Jeg tror, da den person, som har udført arbejdet vil få en grim smag i munden, hvis han med sit arbejde bliver skyld i, at et lille barn bliver kørt ned. Det vil jeg da få.

Poul-Ivan Ikkala forklarer yderligere, at der er drøftelser på, hvorvidt også den generelle hastighed skal nedsættes på Hjallesegade, så opbremsningerne for at svinge til højre ikke bliver uhensigtsmæssige for biltrafikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Corona ville kvæle forretningen: Søren opfandt nye indtægtskilder i nødens stund

Ugeavisen Odense

Hal-cafeterier lider efter genåbning: Raymond har mistet 90 procent af sin omsætning

Annonce