Annonce
Ugeavisen Odense

Læserne bestemmer: Stem den mest kiksede frisure til frisøren

Indehaver af Frisørgården i Bellinge, Rikke Rønved, har doneret gratis klipning og hårprodukter til de to vindere af konkurrencen. Foto: Hasse Frimodt
De nominerede i Ugeavisens corona-frisure-konkurrence er fundet. Nu kan din stemme afgøre, hvilken corona-frisure der skal have en gratis tur i frisørstolen

Odense: I sidste uge efterlyste vi på Ugeavisen Odense fotos af vore læseres frisurer, som efter flere måneders frisørnedlukning må siges at være udfordret.

Vi takker for alle de bidrag, der har fundet vej til vores e-mailindbakke og håber, at de rette frisurebærere vil blive hjulpet.

Der står nemlig en gratis dame- og herreklipning på spil, og det er dig, kære læser, der kan afgøre, hvilken dame og hvilken herre der skal inviteres ind til en hårbehandling hos frisør Rikke Rønved, som er indehaver af Frisørgården i Bellinge.

Vi har gjort os umage med at skille fårene fra bukkene, om man så må sige, og nomineret tre personer fra hvert køn som værdigt trængende til en klipning, når corona-restriktionerne en gang tillader det.

Nu kan du betragte de tre damer og de tre herrer, som vi har udvalgt blandt de mange gode eksempler på en kikset frisure, og som alle har det tilfælles, at håret i bogstaveligste forstand er vokset dem over hovedet.

Og de nominerede damer er:

Katrine Falk Outzener 37 år og fra Odense NV.- Jeg blev sidst klippet i starten af november 2020, og katastrofen er pt. spaltede spidser, udgroet farve og øjne, man snart ikke kan se ud af længere. Jeg beklager for stødende billedindhold, men håber I holder til det – I spurgte jo selv. Ligeledes blev jeg spurgt til problemet med fritzen (mangel på samme)... Need you ask? De varmeste hilsner i en kold, skør tid, Katrine F. Outzen. Privatfoto
Diana Winther er 33 år, studerende og fra Assens.- Jeg bliver kun klippet, når SU'en tillader det. Mit primære problem med mit hår er, at jeg har spidser så tørre som saltstænger og med stænk af grå farve. Jeg har tykt hår og naturkrøl, og når det ikke bliver klippet jævnligt, kegler det rundt, og ender oftest med at sidde i en knold i toppen. Det trænger i høj grad til at blive forkælet. De bedste hilsner, Diana Winther Numelin Christensen. Privatfoto
Anita Weiss Grarup er 45 år og bor i Fangel.- Jeg har haft kort page med tæt klip i nakken. Mit hår er meget tykt og kommer til at føles tungt. Det trænger kraftigt til udtynding. Vh, Anita Weiss Grarup. Privatfoto
Annonce

Og de nominerede herrer er:

Tom Burkal er 45 år og fra Odense S- Jeg har været skaldet i 13 år, og vælger så at lade det gro, og rent faktisk få mig en frisure. Det lykkedes også, og kort efter kommer så denne nedlukning. Hvad er oddsene lige for det? Og ja, hvad er der galt med min frisure? Jeg synes, et billede siger mere end 1000 ord. Håret er alt for langt i siderne. Det plejer at være 2 mm. Hurra for min kasket. Den har redet mig mange gange. Privatfoto
Valdemar Jensen er 70 år, pensionist og bor i Odense C.- Boris Johnson - gå hjem og læg dig. Min høstak er langt pænere end din. Derfor glæder jeg mig alligevel til at få den ordnet. Privatfoto
Tobias Trab er 33 år, har københavnske rødder og er bosat midt i Odense centrum.- En misset frisøråbning og fire måneder siden sidste klipning giver det her. Fair nok at trække på smilebåndet nu. Det var fint i starten, at manken gav lidt opmærksomhed, men så er det vist også det. Privatfoto
Annonce

Sådan afgiver du din stemme

Tjek frisurerne ud og vælg så den herre- og den damefrisure, du synes har fortjent en gratis klipning.

Send svaret i en e-mail til redaktionen@uao.dk senest mandag d. 22. februar.

Husk at skrive Coronafrisurer i emnefeltet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Lyt til podcasten 'Mortens Madklub': Turen går til Spanien med figen, gedeost og tør sherry - lær at lave en sommerlig tortilla

Annonce